19.08.2022 | Navnenyt

Ny salgschef for Belimo Danmark

Claes Odgaard er fra 1. august udnævnt til ny salgschef for Belimo Danmark i Skanderborg. Med en baggrund som el-installatør, CTS-tekniker og inden for VVS-arbejde har Claes Odgaard en bred erfaring med ventilation, varme og køling. Tilmed har han arbejdet godt syv år hos Belimo, så han kender ventiler, spjæld, motorer og sensorer indgående.

Det er gode produkter
Produkterne og deres kvalitet er en af de væsentlige grunde til, at Claes Odgaard nu bliver Belimos salgschef. Blandt andet de mange, nye produkter, og tiltag, der kommer fra Belimos fabrik og udviklingsafdeling i Schweiz: ”Belimo har, i mine øjne, nogle af de allerbedste produkter inden for HVAC-området, og Belimo Schweiz arbejder med både produkter og innovation på en fremsynet og kundeorienteret måde,” fortæller han.

Mere energieffektive bygninger
Claes Odgaard håber, at skabe tættere relationer til kunderne i hele Danmark. Både produkterne og kompetencerne hos Belimo kan hjælpe til bedre og mere energieffektive løsninger i bygninger. Blandt andet fordi de mange nye produkter, Belimo har lanceret de seneste år, kan gøre det synligt, hvordan energien fordeles i bygninger – og dermed kan gøre hele bygningen mere energieffektiv.

Salgsansvar for Fyn og Jylland
Ud over at være salgschef er Claes Odgaard også salgsansvarlig for Fyn og Jylland, og han glæder sig til skabe øget aktivitet for og med kunderne vest for Storebælt.

Du er meget velkommen til at kontakte Claes Odgaard på clo@belimo.dk og tlf. 30 73 73 15.

Øst for Storebælt er det fortsat Jann Jensen, Sales Manager KAM, jj@belimo.dk, tlf. 30 73 70 64.

Læs mere på Belimo.dk

Mere fra Belimo A/S

Belimo A/S

www.belimo.dk

Schweizisk kvalitet og teknikDansk know how og lune Belimo A/S har siden 1981 været uafhængig dansk agent for Belimo AG i Schweiz. Det giver os en hel unik position på markedet. Vi råder over produkter fra en af verdens mest respekterede leverandører med mere end 1.100 ansatte fordelt på 30 lande og en årlig produktion på ca. 4,5 mio. motorer. Samtidig er vi et selvstændig dansk tea…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere