08.01.2019 | Navnenyt

Ny salgschef i Eaton Danmark

Eaton Danmark har per 1. januar 2019 ansat Per Vagnholm som ny salgschef. Han kommer fra en stilling som business development manager hos teknikdistributøren RS Components, hvor han hovedsageligt har stået for virksomhedens vækst i Skandinavien.

Per Vagnholm skal være med til at sikre en succesfuld udvidelse af virksomheden samt have ansvaret for at analysere mulighederne i markedet, optimere Eatons salgsstrategi og være daglig leder for Eatons komponent salgsteam.

”Jeg kender allerede en del til Eatons kunder og produkter fra mit tidligere job og ser rigtig mange muligheder for Eaton i Danmark. Eaton har nogle fantastiske produkter som fx deres digitale fejlstrømsafbrydere og gnistdetektorer, som har stort potentiale, og et nyt interessant koncept er lige på trapperne”, siger Per Vagnholm.

Den nye salgschef har en baggrund i elektronik, men har arbejdet både med salg, indkøb og forretningsudvikling for en række store globale virksomheder. 

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere