Ny ventilation giver millionbesparelse hos Silkeborg Kommune
Når der er skiftet til LED-belysning, efterisoleret og installeret energiruder, er det tid til at kigge nærmere på de mere usynlige installationer i jagten på energibesparelser. I Silkeborg Kommune har man gennemført en omfattende energirenovering af ventilationsanlæg, og det er en rigtig god forretning.
Thomas Kjems Lyngvad (t.v.), projektansvarlig i Silkeborg Kommune, ved et af kommunens anlæg sammen med Henrik Madsen og Torben Dam fra HM-Ventilation, som var entreprenør på projektet. PR-foto. .
Når de lavthængende frugter er plukket, må man strække sig lidt længere. Det har Silkeborg Kommune gjort i bestræbelserne på at finde energibesparelser. I 2017 begyndte man således at screene kommunens ventilationsanlæg for at se, om der her lå potentielle energibesparelser.
Silkeborg Kommune har samlet set omkring 2.000 ventilationsanlæg fordelt på skoler, haller og andre kommunale ejendomme, og kommunen havde en antagelse om, at mange af de ældre anlæg brugte forholdsmæssigt meget energi. Efter grundige analyser viste den formodning sig at holde stik.
Høj virkningsgrad med EC-teknologi:
Fordelen ved EC-teknologi sammenlignet med traditionel AC-teknologi er en væsentligt højere virkningsgrad på op til 90 procent i modsætning til 20-70 procent med AC-motorer. Det betyder ikke blot bedre udnyttelse af energien, men også mindre tabt varme og dermed en længere levetid.
EC-ventilatorer er desuden konstrueret på en mere effektiv måde end de standard AC-ventilatorer, der sidder i de fleste installationer i Danmark i dag. Det betyder, at der skal bruges mindre energi for at opnå samme resultat.
Den største del af energibesparelsen opnås i selve motoren, der bruger permanente magneter til at skabe det magnetiske felt indeni motoren og elektronisk kontrolleret jævnstrøm til at skabe rotationen. Det er funktionsmæssigt et meget mere effektivt design end den traditionelle AC-motor, hvor rotationen inden i motoren skabes af forsyningsnettets vekselstrøm.
Kilde: Ebmpapst
Pilotprojekter viste vejen
”Særligt de ældre bygninger med ventilationsanlæg, som er over 25 år gamle brugte meget strøm, og med den nye EC-teknologi i ventilatormotorerne, blev det relevant at se, hvor meget vi kunne spare. Vi vidste godt, at der var potentiale i at renovere vores ventilationsanlæg, men vi ville gerne have helt styr på, hvad der var muligt, og hvad der kunne betale sig”, siger Thomas Kjems Lyngvad, der er ingeniør inden for Energi & Teknik i Silkeborg Kommune og ansvarlig for projektet.
Undersøgelserne skete blandt andet i samarbejde med Kemp & Lauritzen og Ebmpapst Denmark, der leverede EC-motorerne samt beregninger og rådgivning.
”Da vi havde screenet de godt 2.000 anlæg, begyndte vi at klassificere dem og køre en række pilotprojekter for at se, hvilke anlæg vi vil kunne opnå de største besparelser på at optimere. Nogle anlæg kører sjældent, for eksempel kører et ventilationsanlæg i et hjemkundskabslokale på en skole måske kun i to timer om ugen. Det er for lidt til, at det kan svare sig at udskifte det med en mere energisparende model. Derfor udvalgte vi sammen med Kemp & Lauritzen ti repræsentative anlæg for at få et helhedssyn på, hvad vi burde energirenovere”, fortæller Thomas Kjems Lyngvad.
Intelligent styring
Resultaterne af pilotprojekterne vidste en god businesscase i at renovere 150 anlæg. Alle anlæg fik installeret nyt automatik og nye ventilatorer med EC-motorer, og flere anlæg er blevet helt udskiftet. De fleste anlæg kører nu efter behov fremfor at køre efter et ur. Behovsstyringen kan for eksempel ske efter temperatur, luftfugtighed eller indhold af CO2 i de enkelte lokaler:
I Silkeborg Kommune styres driften af mange ventilationsanlæg nu efter koncentrationen af CO2 i lokalerne. PR-foto. .
”Brugstiden, det vil sige den tid, anlægget kører, er en kæmpe faktor. Vi har haft en tendens til at ventilere et par timer før, børnene kommer, og også efterventilere et par timer, for en sikkerheds skyld. De fleste anlæg i vores børnehaver er faktisk bygget rigtig godt og er ikke store energislugere. Så det har mere handlet om at reducere driftstiden”, påpeger Thomas Kjems Lyngvad.
Den reducerede driftstid er gjort muligt ved at installere intelligent styring. Hvor de gamle anlæg havde et tænd-/sluk-ur, er de renoverede anlæg installeret med mere avanceret automatik, der gør, at de kan betjenes fra en smartphone.
Det betyder også, at service og fejlretning bliver nemmere, fordi kommunens medarbejdere ikke behøver besøge anlæggene fysisk nær så ofte. En anden smart funktion er, at ventilationsanlæggenes styring visse steder er koblet op på tyverialarmerne. Når tyverialarmen slås fra, og der kommer mennesker i bygningen, begynder ventilationsanlægget at køre.
Samtidig er driften styret efter indholdet af CO2 eller fugtbelastning i rummet. Det betyder, at ventilationen automatisk går ned på et lavere niveau i frikvarterne, eller om sommeren når et vindue er åbent.
En mulighed for andre kommuner
Renoveringen af ventilationen er del af et større kommunalt projekt, hvor Silkeborg har afsat i alt 100 millioner kroner til energibesparelser.
Om energirenoveringen i Silkeborg Kommune:
- Årlig besparelse på 1,1 millioner kroner
- Sparet CO2-udledning om året er 247 ton
- Udskiftede anlæg: 150
- Samlet budget: 10,9 millioner kroner
- Installatør: HM-Ventilation
- Rådgivning og byggestyring: Transition ApS, Aarhus
Kilde: Ebmpapst
Energirenoveringen af de 150 ventilationsanlæg har kostet cirka ti millioner kroner, og besparelserne er beregnet til at dække investeringen i løbet af ti år. Det placerer investeringen i den lange ende af energirenoveringer. Investeringen påvirker dog ikke kommunens samlede låneramme, og derfor er det stadig en rigtig god forretning, lyder det fra Silkeborg Kommune.
”Vi er en i Silkeborg nok en meget gennemsnitlig kommune, og derfor vil jeg da opfordre andre kommuner til at kigge på deres ventilationsanlæg, og se om de kan opnå en tilsvarende besparelse”, siger Thomas Kjems Lyngvad.
