Nye beregningsmodeller kan sætte gang i energirenoveringer
Energirenoveringer er generelt meget omkostningsfulde og har meget lange tilbagebetalingstider. Derudover er de modeller, man benytter til at beregne besparelser ved energirenoveringer, ikke altid retvisende. Det kan sætte en stopper for yderligere investeringer. Men nye og mere præcise beregningsmodeller kan ændre på dette.
Morten Brøgger er civilingeniør og har en ph.d. i modellering af energiforbrug af bygninger. I sin ph.d.-afhandling udarbejdede han et forslag til en ny, mere præcis model til beregning af besparelser i forbindelse med energirenoveringer. .
Energiforbedringer af bygninger kan både give store besparelser for bygningsejerne og mere komfort for beboerne. Og så er det godt for miljøet. Derfor har både forsyningsbranchen, bygningsejere, investorer og det offentlige en stor interesse i at energirenovere.
Hvis man i dag skal beregne den realiserbare besparelse, som man kan opnå ved en energirenovering af en given bygning, vil man ofte sammenligne den pågældende bygning med data fra bygninger bygget i samme periode. Dette sker ud fra den antagelse, at energiforbruget i de to bygninger er sammenligneligt.
En udfordring er dog, at denne præmis ofte ikke holder vand, og beregningerne giver derfor et forkert billede af, hvor det kan betale sig at sætte ind. Dette kan gøre det vanskeligt for investorer og bygningsejere at vurdere effekten af en energiforbedring. I sidste ende betyder det, at det bliver mindre attraktivt at kaste sig ud i en sådan investering.
Der er derfor en stigende interesse for nye beregningsmodeller, som mere præcist kan beregne besparelserne ved en energirenovering.
En mere præcis beregningsmodel
En sådan beregningsmodel har Morten Brøgger et forslag til. Han er civilingeniør fra Aalborg Universitet, og forsvarede i 2019 sin ph.d. i modellering af energiforbrug i bygninger. I dag arbejder han som VVS-ingeniør og energirådgiver i det rådgivende ingeniørfirma Spangenberg & Madsen.
I sin ph.d.-afhandling udarbejdede Morten Brøgger en ny beregningsmodel, som kan beregne besparelser ved energirenovering af bygninger mere præcist end hidtil. Med andre ord bliver det nemmere at beregne de realiserbare besparelser ved energirenoveringer.
Og ifølge Morten Brøgger er der en stor gevinst at hente ved at benytte sig af den nye beregningsmodel.
”Med de nye modeller kan man finde ud af, hvilke bygninger man skal sigte efter for at få en ønsket virkning”.
Morten Brøgger, ph.d. ved Aalborg Universitet.
”Særligt for forsyningsvirksomhederne er det relevant at få mere præcise informationer om, hvor man skal sætte ind, hvis man vil yde tilskud til en renovering”, siger han.
Ved at bruge data fra energimærkninger og Bygnings- og Boligregistret i kombination med varmeforbrugsdata kan man tilmed udregne den specifikke virkning af en energirenovering. I nogle bygninger vil energiforbedringer primært give energimæssige besparelser. I andre vil renoveringen i højere grad komme til udtryk ved et bedre indeklima til glæde for beboerne.
”Disse oplysninger er ekstremt værdifulde for dem, som skal betale for renoveringen”, siger Morten Brøgger og uddyber:
”Investorer vil selvfølgelig gerne opnå størst mulig værdi af deres investering. Med de nye modeller kan man finde ud af, hvilke bygninger man skal sigte efter for at få en ønsket virkning”.
Da man med den nye model kan se, hvordan effekten af en renovering fordeler sig mellem henholdsvis besparelser og indeklimaforbedringer, har det vist sig, at man ofte sparer forholdsmæssigt mindre ved energirenoveringer end forventet. Dette skyldes, at de beregninger, man bruger i dag, ikke tager højde for den effekt, renoveringer har på indeklimaet, hvilket ofte omtales som rebound-effekten.
Effekten skyldes i mange tilfælde, at beboerne skruer op for varmen, da det som følge af et fald i det teknisk beregnede energibehov bliver billigere at øge komforten med et par ekstra grader i de kolde stuer. Rebound-effekten har derfor en modsatrettet effekt på energirenoveringen.
Stor interesse fra branchen
Grundet de store omkostninger og lange tilbagebetalingstider, der er forbundet med energirenovering, har det hidtil været svært at overbevise bygningsejerne om, at det kan betale sig at kaste sig ud i en renovering.
Mere sikker beregningsmodel
Den nye beregningsmodel benytter sig af data fra danske energimærkninger og Bygnings- og Boligregistret (BBR). Modellen benytter sig af flere data end den hidtil brugte model og kan forudsige omkostninger og besparelser med en gennemsnitlig usikkerhed på helt ned til én procent.
Denne problemstilling kan den nye beregningsmodel imødekomme.
Men selvom Morten Brøggers nye beregningsmodel ikke endnu er blevet benyttet i praksis, har han siden afhandlingen oplevet stor interesse fra både kommuner, forsyningsvirksomheder, bygningsejere og boligselskaber.
”Der er ingen tvivl om, at de nye beregningsmodeller kommer i brug inden længe”, siger Morten Brøgger og tilføjer:
”Det er jo stadig relativt nyt, så det tager noget tid, før branchen omstiller sig og kan tage de nye metoder i brug”.
