Fra den 1. januar skal der laves klimaberegninger på alt nybyggeri. Det nye lovkrav betyder, at miljøbelastningen for hvert enkelt byggemateriale skal dokumenteres, og der venter derfor en enorm opgave for alle byggebranchens aktører. Den lave digitalisering i branchen er et problem og vil medføre et kraftigt tidsforbrug til manuel registrering af produktdokumentationen.
”Byggeriet står for en meget stor andel af den samlede CO2-udledning, og miljøkravene til branchen bliver kun skrappere hen over de kommende år. Derfor skal vi rykke på digitalisering”, siger Morten Ørnstrand Søborg. Foto: Knauf.
Byggebranchen kan se frem til nye spilleregler i 2023. De skærpede klimakrav til nybyggeri, som træder i kraft den 1. januar 2023, sender en bølge af dokumentationskrav ind over byggeriet og vil påvirke hele værdikæden fra producenter til de udførende led. For at kunne opfylde de nye lovkrav om klimaberegninger på alt nybyggeri skal der nemlig udføres et omfattende beregningsarbejde for CO2-udledningen fra hvert eneste byggemateriale, der indgår i byggeriet.
Men det afgørende er, at vi som branche løfter opgaven og skaber så smidige processer som muligt, og her er digitalisering et omdrejningspunkt.
Miljøvaredeklarationer – såkaldte EPD’er - er ikke fremmede i byggeriet, men hidtil har mange materialeleverandører gjort brug af branchespecifikke EPD’er, som ofte ikke har den påkrævede nøjagtighed. Miljøbelastningsværdierne kan for eksempel på gipsplader være helt op til 25 procent højere, når de beregnes på brancheniveau frem for på produktniveau - og også på andre typer byggematerialer er der forskelle i værdierne på de to typer EPD’er. Anvendes branche-EPD’erne, kan man således ende med et misvisende og alt for højt CO2-bereningsniveau for et nyt byggeri i forhold til de nye lovkrav.
Meget tidskrævende opgave
En anden konsekvens af den nye lov er mængden af indtastningsarbejde, der følger i kølvandet på dokumentationskravene. Langt størstedelen af de eksisterende EPD’er findes således kun som PDF-filer, der manuelt skal registreres i LCA-Byg, hvor klimaaftrykket beregnes. Beregninger viser, at det tager op til et kvarter at indtaste en EPD i systemet, så også tidsmæssigt venter der en stor opgave for byggeriet.
Læs også: EPD’er åbner døren for mere bæredygtig forretning
”Det er på mange planer problematisk, at byggebranchen hænger i den digitale bremse, og med de nye klimakrav mærker vi for alvor konsekvenserne. Det bliver en kæmpe opgave at opfylde dokumentationskravene, og den bliver bestemt ikke lettere at løse, når den skal håndteres manuelt. Tænk på, hvor mange byggematerialer, der indgår i et byggeri, som skal beregnes og indtastes for hvert enkelt produkt. Ud over de unøjagtigheder, som den udbredte brug af branche-EPD’er medfører, så er risikoen for fejlindtastninger stor, hvilket i sidste ende kan resultere i et helt forkert CO2-slutfacit”, siger administrerende direktør i Knauf, Morten Ørnstrand Søborg.
EPD integreret med LCA-Byg
Knauf er på forkant med de nye miljøkrav og har investeret et meget stort beløb i at få udarbejdet produktspecifikke, digitale EPD’er, der integrerer direkte med LCA-Byg. Morten Ørnstrand Søborg opfordrer andre leverandører til byggeriet til at gøre det samme.
”Lige nu er Knauf lidt foran, fordi vi kan gøre det nemmere for eksempelvis rådgivere og arkitekter at reducere byggeriets klimabelastning, ligesom vores digitale produkt-EPD’er gør dokumentationsbyrden væsentlig mindre. Men det afgørende er, at vi som branche løfter opgaven og skaber så smidige processer som muligt, og her er digitalisering et omdrejningspunkt. Byggeriet står for en meget stor andel af den samlede CO2-udledning, og miljøkravene til branchen bliver kun skrappere hen over de kommende år. Derfor skal vi rykke på digitalisering”, siger Morten Ørnstrand Søborg.
Byggeri

Byggebranchen savner diversitet og inklusion
Ni ud af ti medarbejdere i byggebranchen er mænd, og den udvikling har stået stille de seneste ti år, viser tal fra Danmarks Statistik. I Kemp & Lauritzen tager de nu helt nye midler i brug for at flytte virksomheden og medarbejdersammensætningen hen imod en endnu mere bæredygtig fremtid. Sammen med CBS Executive Fonden og CBS starter virksomheden et 3-årigt forskningsprojekt, der skal belyse diversitet og inklusion i byggebranchen.
Energi

Nye tiltag i forhold til Europas elmarked
Historisk høje elpriser har fået EU til at råbe vagt i gevær. Kommissionen har netop vedtaget en grundlæggende reformering af det europæiske elmarked. Dansk Industri, der repræsenterer den samlede danske energisektor, ser positivt på forslaget, der bevarer de nuværende mekanismer på markedet, som sikrer billigere energi.
Energi

Tom fjernvarmepulje skaber usikkerhed
Den populære fjernvarmepulje er løbet tør for tilskudsmidler. Det er rigtig ærgerligt, mener Dansk Fjernvarme. Der er behov for risikoafdækning for fjernvarmeselskaber, så Danmark kan fortsætte indsatsen med at udfase den fossile naturgas.
Branchen

Byggeriet mangler viden om bæredygtige materialer
Tre ud af fire i byggeriet oplever højere krav og forventninger til deres viden om og arbejde med bæredygtige materialer og løsninger. Men over halvdelen føler ikke, at de har tilstrækkelig viden til at træffe bæredygtige beslutninger. Det viser en ny rundspørge, som er lavet af Brancheforeningen Danske Byggecentre.
Sanitet

Bæredygtighed og beskyttet værksted passer godt sammen
Bæredygtighed i naturen går hånd i hånd med samfundsmæssig og social bæredygtighed i sanitetsproducents igangværende samarbejde med Stena Recycling og Marjattas beskyttede værksted i Snesere. Det handler om at skabe mening i at gøre noget for andre.
Energi

Grossist vil sætte klimamål med afsæt i forskning
Landets største stål- og teknikgrossist tager bæredygtighedsarbejdet til næste niveau og forpligter sig til klimamål og -initiativer, som er baseret på videnskab.