Nyt center skal forske i bæredygtige bygninger
DTU går nu sammen med bl.a. rådgivende ingeniører og arkitekter om at udvikle byggeri med lavt og gerne CO 2 neutralt energiforbrug. Udgangspunktet er ikke mindst miljøstyret bygningsdrift, som aktivt inddrager brugerne.
Gennem årene har satsningen på bæredygtigt og miljørigtigt byggeri i Danmark ikke været noget at skrive hjem om. Noget, men langt fra alt nybyggeri har været miljørigtigt, lige som renoveringen af den eksisterende bygningsmasse har været præget af lappeløsninger. Det løbende vedligehold har oftest været båret af traditionel tænkning og dermed traditionelle metoder. Konsekvensen er, at såvel energiforbruget som energitabet i bygninger, der er bygget før årtusindskiftet, fortsat er alt for stort. Dertil kommer, at den hidtidige forskning i bæredygtigt byggeri har været stærkt disciplinopdelt og teknisk orienteret.
Det mener civilingeniør Per Anker Jensen, som er sat i spidsen for det nyoprettede Center for Facilities Management ved DTU. Centret, som over femårig periode får en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 25 millioner kr. fra Real Dania, skal i samarbejde med bl.a. arkitekter, rådgivende ingeniørfirmaer, erhvervsorganisationer og Statens Byggeforskningsinstitut sikre, at såvel fremtidens bygninger som den tilhørende infrastruktur bliver mere bæredygtige, menneskevenlig og miljørigtig.
På opfordring af en række erhvervsvirksomheder satte DTU-Byg allerede i 2003 Facilities Management på dagsordenen, og Per Anker Jensen, som har en PhD i miljørigtig bygningskonstruktion, blev året efter ansat på DTU for at styrke forskningsindsatsen inden for dette område.
It-værktøjer
Vi satte os for at definere en række temaer, fortæller han. Facilities Management handler om at professionalisere de måder, hvorpå man varetager ejendomseftersyn, samt hvordan man tager vare på de fysiske omgivelser for menneskers aktiviteter i virksomheder, institutioner og boliger. I den forbindelse består én væsentlig udfordring i at øge anvendelsen af it-værktøjer. Disse kan dels bruges til at planlægge og styre ejendommes arealforvaltning, vedligehold og energiforbrug, dels kan de skabe kommunikation mellem de involverede parter. Overraskende nok har it hidtil ikke været særlig benyttet til sådanne formål.
Et andet tema, som det nye center vil tage fat på, er bæredygtighed generelt. Gennem de seneste par år har Per Anker Jensen således arbejdet med et projekt, som handler om miljøstyret bygningsdrift i boligejendomme.
Her vil vi særligt se på, hvilke barrierer som findes, når det handler om at drive både privat boligudlejning, almennyttige boliger, andelsboliger og ejerboliger på en miljømæssigt fornuftig måde. Planen er, at undersøgelsen senere skal følges op af et større projekt, som mere bredt koncentrerer sig om bæredygtighed inden for Facilities Management.
Hvad angår IT-baseret arealforvaltning, har alle større virksomheder i dag mulighed for at benytte et databasesystem, som indbefatter et tegneprogram. Herved er det dels muligt at holde styr på hvor mange kvadratmeter man råder over, dels hvilke funktioner de enkelte arealområder har. Dette gør det muligt at regulere arealforbruget i forhold til antallet af medarbejdere., herunder om man f.eks. kan optimere udnyttelsen ved at have flere arbejdspladser på en bestemt etage eller i en bestemt afdeling. Således kan IT-baseret arealforvaltning i høj grad bruges dynamisk i det øjeblik, hvor organisationen skal ændres samt i forbindelse med ombygninger, hvor hele bygningsstrukturen skal omlægges.
Få styr på historikken
Hvad angår IT-baseret vedligehold, findes der en række drifts- og vedligeholdelsessystemer, hvor man på baggrund af tilstandsvurderinger af bygninger, er i stand til at vurdere vedligeholdelsesbehovet for de forskellige bygningsdele, f.eks. tagoverflader, gulve, vinduer og facader. Ofte foretages sådanne vurderinger over en 10-årig tidshorisont, som løbende ajourføres én gang om året. Herved kan man dels vurdere hvor ofte nye aktiviteter skal gennemføres, dels kan man vurdere enhedsomkostningerne pr. kvadratmeter. Ud fra dette grundlag er det muligt at lave et holdbart budget. Tilsvarende kan man registrere de gennemførte aktiviteter og derved få en historisk over hvad der er gennemført over årene, så der kan planlægges fremadrettet. Endelig kan sådanne systemer også anvendes til at lave jobbeskrivelser til de håndværkere, som skal gennemføre opgaverne, siger Per Anker Jensen.
I det øjeblik, hvor selve energistyringen bliver IT-baseret, er der tale om det, som også kaldes intelligente bygningsinstallationer.
Dels dækker begrebet over centrale systemer til tilstandsstyring, som overåger forsyningsanlæg, f.eks. varme- og kølesystemer samt de rum, som indeholder el-tavler. Dels indbefatter begrebet intelligente bygningsinstallationer også teknologi til overvågning af brugsarealerne.
CO 2 målere sikrer ren luft
I praksis er der tale om avancerede termostater, lysmålere og andre former for styringssystemer, som kan regulere indeklimaet, så dette optimers. Herved er det også muligt at begrænse energiforbruget, blandt andet via bevægelsesfølere, så man sikrer, at der ikke bruges energi, når der ikke er mennesker til stede i bygningen. De seneste teknologiske landvindinger inden for IT-baseret energistyring er CO 2-målere, som kan hjælpe med til at sikre kvaliteten af luften i bygningen. Nå disse målere i fremtiden bliver almindelige i vores bygninger, vil det uden tvivl få stor betydning for folkesundheden, vurderer Per Anker Jensen
De vanskelige barrierer
Et andet tema, som det nye center vil tage fat på, er bæredygtighed generelt. Gennem de seneste par år har Per Anker Jensen således arbejdet med et projekt, som handler om miljøstyret bygningsdrift i boligejendomme.
Her vil vi særligt se på, hvilke barrierer som findes, når det handler om at drive både privat boligudlejning, almennyttige boliger, andelsboliger og ejerboliger på en miljømæssig fornuftig måde. Planen er, at undersøgelsen senere skal følges op af et større projekt, som mere bredt koncentrerer sig om bæredygtighed inden for Facilities Management.
Pesticider eller ukrudt
Bæredygtige og miljørigtige bygninger kendetegnes ved lavt - og gerne CO2-neutralt energiforbrug samt at brugerne aktivt inddrages i den måde, hvorpå bygningen drives.
Og vi ved at det nytter, siger Per Anker Jensen. Der er masser af eksempler på, at brugerne kan motiveres til f.eks. at sikre en bedre affaldshåndtering eller til at reducere energiforbruget - forudsat at de får hjælp og rådgivning af fagfolk. Ligeledes er det muligt at engagere brugerne til selv at tage del i udformningen af de grønne områder, der omkranser en ejendom. Folk er som oftest villige til at undgå brug af pesticider, hvis man gør dem klart, hvor ødelæggende de er for naturen. Prisen, de må betale, er lidt mere vildtvoksende ukrudt. Men det er da til at leve med.
I de fleste lejlighedskomplekser - selv hos de almennyttige boligselskaber - har man gennem de senere år drastisk neddroslet servicefunktionerne. Mange viceværter arbejder i dag alene i boligkomplekser med flere hundrede lejligheder, og de har ikke fået mulighed for at udbygge deres kompetencer.
Vores håb er, at de, der står for den daglige drift af bygninger, får en mere professionel tilgang til bygningsdrift. Det koster penge, men i længden lønner det sig, fordi boligernes energiforbrug herved kan bankes i bund.
Ny forskning
Per Anker Jensen lægger ikke skjul på, at det er pengene fra Real Dania, som muliggør den kommende indsats.
De forskellige interessenter i centret skal udgøre en tænketank, som inspirerer hinanden og som udvikler nye fremadrettede projekter inden for bæredygtigt byggeri. Ikke mindst de rådgivende ingeniører har vist stor interesse for centret. Vores håb er, at vi herved får opbygget og udviklet et forskningsmiljø. Dermed styrkes grundlaget for en tiltrængt uddannelse inden for et område, som rigtigt forvaltet kan spare samfundet for milliarder. I vores nordiske nabolande har man allerede siden midten af 1990erne haft centre for Facilities Management, og der har anstrengelserne båret frugt i form af bedre byggeri, lavere energiforbrug og større brugerinddragelse.
