Nyt designprogram fra Systemair

Systemair DESIGN gør det muligt at simulere luftfordelingen i et rum for at opnå den bedste placering af til- og fraluftarmaturer.

Systemairs nye designprogram, Systemair DESIGN, består af fire dele: Produktkonfiguration, teknisk data, download af BIM-modeller og lokalelayout.

”Systemair DESIGN gør det muligt at give vores kunder et helt konkret overblik over deres projekt”, fortæller produktchef Claus Pedersen. ”Vores kunder kan visualisere deres projekter på en helt ny måde. Man kan samle beregninger på mange forskellige lokaler i en projektmappe. Når alt er samlet, kan man desuden få en komplet materialeliste inklusiv dokumentation med lufthastigheder, kastelængder, tryktab og lydtrykniveau”.

Teknisk data og dokumentation på brand- og røgspjæld samt tryk- og volumenregulatorer findes også i Systemair DESIGN. Programmet kan findes på design.systemair.dk.

Stigende krav til energiforbrug og dokumentation

”Vi har udviklet Systemair DESIGN for at imødekomme de stadigt stigende krav til energiforbrug og dokumentation”, fortæller Claus Pedersen. ”De komponenter, der anvendes i en bygnings ventilationssystem, skal leve op til disse krav og samtidig være sikre og præcise. Samtidig skal det gå hurtigt at indregulere dem”, fortæller han.

Hos Systemair oplever man, at det er blevet mere almindeligt at anvende kanalsystemer med lavt tryktab og dermed lave hastigheder. Det betyder, at trykregulatorer også skal kunne regulere præcist ved lave hastigheder.

”Til det formål har vi Optima LV, som kan gå ned til 0,2 m/s. Andre steder i kanalsystemet kan der være et andet behov, hvor vores Optima-GO passer bedre. Den kan arbejde med et lidt højere tryk. Til gengæld er den ekstremt hurtig at indregulere”, siger Claus Pedersen.

”Hvis reguleringen af luftmængde er til et CAV anlæg, har vi NOTUS, som er nogle mere enkle volumenregulatorer”, fortsætter han. ”Vi har et meget bredt program inden for tryk- og volumenregulatorer. Alle varianter fås med eller uden isolering, runde eller firkantede og med forskellige kommunikationsformer som eksempelvis Modbus. Vi har kort sagt en løsning til ethvert projekt”, slutter Claus Pedersen

13.10.2020Systemair A/S

Sponseret

Systemair løfter ventilationsaggregater til nyt hygiejneniveau

16.04.2020Systemair A/S

Sponseret

Nyt Geniox ventilationsaggregat fra Systemair

24.03.2020Systemair A/S

Sponseret

Systemair holder dampen oppe

25.11.2019Systemair A/S

Sponseret

Ny hjemmeside til Systemair

30.10.2019Systemair A/S

Sponseret

Brandsikring med systemløsninger

16.09.2019Systemair A/S

Sponseret

Nyeste teknologi til ventilationsaggregater