Nyt Draka IP MediaLine fiberkabel til Live TV-produktion

Fås i en uni-tube eller tight buffered version

Prysmian præsenterer et nyt IP Medialine kabel til Live TV-produktion. Kablet er et ikke-metallisk, gel-fyldt fiberoptisk uni-tube kabel med op til 24 fibre. Kablet kan fås både som en indendørs broadcast version og som en tight buffered  version til udendørs mobile netværk. Kablerne er baseret på SMPTE ST 2110 standard og med deres høje båndbredde og robuste materiale opfylder kablerne de høje krav til film- og TV-produktion.

"Broadcast teknologi bevæger sig mere og mere i retning af fiberoptik. Sammenlignet med konventionelle kobberkabler tilbyder fiberoptiske kabler mere båndbredde og mindre dæmpning til IP-netværk og højhastigheds datatransmission,” udtaler Marc-Oliver Hentschel, Produktchef for Studio & Broadcast hos Prysmian Group Multimedia Solutions Business Unit.

Det nye produktsortiment omfatter et uni-tube fiberkabel  der kan klare op til 24 fibre. Kablet er designet med en FireRes® yderkappe, der er CPR godkendt i henhold til brandklasse Cca, med en meget høj brandhæmmende ydeevne. Kablet er vandtæt og konstrueret med glasgarn,der gør kablet dielektrisk og samtidig sikre en vis gnaverbeskyttelse.

Serien inkluderer også et MFC OS2 design til mobil udendørs brug. Det tight buffered 9/125 fiberkabel er konstrueret med BendBright® fiberteknologi, hvilket gør at fiberen er ekstra robust og modstandsdygtigt over for bøjninger. BendBright® fiberteknologi kombinerer tre egenskaber: lav makrobøjningsfølsomhed, den nye Draka Colorlock XS-coating og stram glasgeometri. Sammen skaber de den ideelle fiber til alle patch-kabler, interconnect og jumper applikationer. Dette sikrer målbare tekniske, økonomiske og miljømæssige fordele.

Den nye Draka IP MediaLine fiberoptiske kabelserie overholder SMPTE 2110 standarden, som beskriver transmission af digitale videosignaler (videostrøm) over et IP-netværk i realtid. I modsætning til tidligere IP-videostandarder foregår transmissionen nu via et ukomprimeret format, hvor hvert datasæt (video, lyd og yderligere data) synkroniseres uden at påvirke hinanden. Dette tillader, at data dirigeres og redigeres separat, også for metadata (tidskode, undertekster og tekst-tv), der er tilknyttet datasættet.

Introduceres på IBC International Broadcast Convention

Med omkring 1.700 udstillere og over 59.000 internationale besøgende er IBC International Broadcasting Convention en af de vigtigste begivenheder inden for radio- og tv-teknologi. Det kombinerer alle former for elektronisk medieindhold og dækker hele spektret af oprettelse, styring og levering af medier. IBC-konferencen afholdes fra 13. til 17. september 2019 i Amsterdam. Besøg Prysmian Group stand C31 i hal 12 - og lær mere om den nye Draka IP MediaLine fiberkabelserie.

Mere fra...

20.03.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Sirocco fiberkabler nu med 50-års levetid

12.03.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian partner op med project44 omkring skibsfragt

06.03.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian offentliggør 2023-årsresultat

05.03.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian skal kable Eastern Green Link 2

23.02.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian får ny visuel identitet

14.02.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian modtager ordrer for 1,1 mia. euro fra 50Hertz