Nyt EU-direktiv om ladere til elbiler på p-pladser
EU har vedtaget en opdatering af direktivet for bygningers energimæssige ydeevne, der fremadrettet inkluderer installation af ladestandere til elbiler ved renovering eller nybygning.
Efter den 10. marts 2020 skal der ved nybygning og større renoveringer af erhvervsbygninger med mere end ti p-pladser opsættes mindst én ladestander til elbiler. Derudover skal der klargøres infrastruktur til kabelføring, altså rør til kabler, så det er muligt at installere én lader for hver femte parkeringsplads.
For bygninger, der anvendes til beboelse og har mere end ti parkeringspladser, kræves det, at der ved nybygning og større renoveringer bliver etableret infrastruktur til kabelføring, så der kan installeres én lader ved hver parkeringsplads.
- Der er ingen tvivl om, at transportområdet bliver elektrisk i en meget nær fremtid. Derfor er det rettidig omhu at sikre, at der er ladepladser til elbiler. Det er jo en service til beboere eller medarbejdere. En af forudsætningerne for at have elbil er, at du kan lade den op. Derfor vil private lejere og erhvervsvirksomheder uden tvivl både efterspørge og stille krav om ladepladser i fremtiden, fortæller Lasse Altmann, Business Developer, EV Infrastructure, hos ABB.
ABB, som er markedsleder inden for DC-hurtigladere til elbiler, har netop lanceret en serie af AC-ladere til anvendelse på parkeringspladser og i private hjem kaldet EVLunic. Laderne kan anvendes til både rene elbiler samt plug-in hybridbiler.
EVLunic er produceret til at kunne klare det danske vejr. Der findes 52 forskellige varianter, som dækker ethvert behov. Det er alt, lige fra små ladere på 4,6 kW til avancerede typer på op til 22 kW med RFID, OCCP, UMTS/G3 og belastningsfordeling.
Her kan der vælges imellem en udgave med type 2-udtag eller varianter med type 1-stik eller type 2-stik alt efter hvilken biltype, som skal lades. Type 1-stikket anvendes normalt af amerikanske og japanske bilproducenter, mens type 2-stikket benyttes af europæiske bilproducenter. Laderne er til montering direkte på en væg eller på tilhørende piedestaler.
EVLunic har indbygget DC-lækstrømsdetektering, som fjerner behovet for et dyrt type B-relæ foran.
Laderne har separat opdeling af elektronik og elforsyning, hvilket betyder, at de kan indkøres uden fare for at komme i kontakt med elforsyningen.
EU’s medlemslande skal have implementeret direktivet senest 10. marts 2020.