Nyt lampeudtag fra ABB rammer plet

Lampeudtaget er designet specifikt til det danske marked, og ABB har benyttet lejligheden til at opgradere og tilføje nye detaljer. Alt sammen for at lette installatørens arbejde.

Lampeudtaget giver maksimal arbejdsplads og tilgængelighed på for- og bagside..

18.10.2021

Sponseret

ABB A/S

Det er langtfra hver dag, at der lanceres et nyt lampeudtag, der er udviklet specifikt til det danske marked. Vi har derfor kælet for detaljerne, så det ikke blot er lettere  og hurtigere for dig som installatør at montere det, men brugeren vil også opleve et funktionelt og designmæssigt løft.

Se denne video og få et hurtigt overblik over lampeudtaget.

Praktiske detaljer

Lampeudtaget passer til både PL-dåser og Europa-dåser og er godkendt til brug sammen med syv af de mest gængse forfradåser på det danske marked.

Fortrådningen sker i skrueterminaler, der er vinklet for at give maksimal arbejdsplads og tilgængelighed - både på for- og bagside. Desuden er terminalerne dimensioneret, så flere kabler problemfrit kan passes ind.

Aflastningen af lampeledningen er udformet med små modhager, som hjælper med at fiksere den under fastspændingen, der således kan foretages med én hånd, mens den anden holder lampeudtaget i position. Selve fastgørelsen af udtaget foretages med to skruer. Skruehullerne er udformet, så de passer perfekt til de eksisterende dåser eller til en ny forfradåse.

Alle skruer er Torx 10. Så behøver du som installatør kun at have én skruetrækker med op på stigen.

Fra siden eller i midten

Lampeudtagets dæksel har et hul i midten og to indgangshuller i siderne, hvor blanketterne nemt fjernes med en bidetang. Hvis man udelukkende benytter indgangshullerne i siden, kan den medfølgende prop isættes, så den elegant skjuler centerhullet.

Er der brug for en wire til at bære lampen, er ABB's lampeudtag forsynet med en integreret bøsning, som passer til en lampekrog. Løsningen er ligesom den øvrige konstruktion testet og godkendt til 5 kg belastning.

Lyd- og lufttæt

Hvor der ønskes en lyd- eller lufttæt løsning, anbefaler vi en forfradåse fra ABB Hafobox-serien. Den kan eftermonteres med en særlig indsats udstyret med en membran, der lydisolerer Hafobox-dåsen og gør den lufttæt selv med rørinstallationer, som kan ende uden for det lufttætte område. En perfekt løsning til situationer, der kræver energibesparende foranstaltninger eller lydisolering.

Hafobox-serien omfatter også den specielt udviklede brandsikre HW52-BW forfradåse, der opfylder de gældende og for nyligt strammede regler om klassificering af brandsikkerhed.

Se videoen på Youtube her.

Gå til produktets webside

Mere fra...

09.04.2024ABB A/S

Sponseret

Undgå lynskader med transientbeskyttelse

22.03.2024ABB A/S

Sponseret

Mød ABB på EL & TEKNIK '24

09.02.2023ABB A/S

Sponseret

ABB sikrer virksomheder forsyningssikkerhed med virtuelle minikraftværker

20.05.2022ABB A/S

Sponseret

Københavnske skraldebiler bliver elektriske

05.04.2022ABB A/S

Sponseret

ABB og HydrogenPro samarbejder om at optimere produktion af grøn hydrogen

24.01.2022ABB A/S

Sponseret

Så let afregner du elbilers forbrug