Pålidelig strøm er ikke en selvfølge
Vi hungrer efter grøn strøm og står i den største energiomstilling nogensinde.
Det belaster elnettet og giver langt flere nedbrudsminutter, end vi er vant til. Derfor skal virksomheder og bygninger berede sig på en fremtid, hvor stabil strøm ikke længere er en selvfølge.
Elektrificering af samfundet er mere aktuel og vigtigere end nogensinde, hvis vi skal leve op til EU’s klimamål om CO2-neutralitet i 2050. I Danmark er vi heldigvis allerede godt i gang med at sætte grønne fodspor. Det stiller vores elsystem over for en massiv forandring og Dansk Energi anslår, at elnettet inden 2030 skal renoveres for mindst 32 milliarder.
Vejr, vind og sol slår elsystemet ud af kurs
Den fagre grønne verden har også en slagside. For den massive udbygning og de mange grønne tilkoblinger, udfordrer elnettets kapacitet, påvirker strømforsyningen og gør den mere ustabil. Det betyder, at vi fremover skal vænne os til langt flere strømafbrydelser end hidtil – både i privaten, men i særdeleshed hos virksomhederne og i offentlige bygninger, der oftere vil blive ramt af afbrydelser i deres daglige drift.
Dertil kommer det tiltagende ekstreme uvejr, der påvirker vores strømforsyning. Som et eksempel blev der ifølge DMI alene i august 2024 registreret 1.177 lynnedslag i Danmark – det er en markant stigning sammenlignet med hele 2023, hvor der i alt blev registreret 8.777 lynnedslag.
Nødstrøm: En nødvendighed i en digital tidsalder med stigende omkostninger ved nedetid
Også selvom der kun er tale om mindre nedbrud, kan det alligevel få betydelige konsekvenser, for nedetid har aldrig været dyrere og mere uacceptabel, end den er i dag. I en global verden, der er online 24-7, er omkostninger ved strømafbrydelser meget højere end i ”gamle” dage.
Mange virksomheder og bygningsejer gør klogt i at gå deres kritiske systemer efter i sømmene og tænke nødstrøm langt bredere end blot beskyttelse af serverrummet og data. Mange har allerede en UPS-løsning, men de bør stille sig selv spørgsmålet: Er min forretning eller bygning robust og klar til elektrificeringen og til mere uforudsigeligt vejr? Er min UPS-løsning opdateret og effektiv til virksomhedens aktuelle behov? Skal der nødstrøm på belysning, porte, køleanlæg mm? Vi skal i gang med at indrette os til en fremtid, hvor pålidelig strøm ikke er en selvfølge.
Læs mere om UPS og nødstrøm
Der findes tre UPS-typer eller topologier:
Line-Interactive UPS: Regulerer spændingsudsving og er ideel til at beskytte PC’er og andet følsomt elektronisk udstyr.
Standby UPS: Beskytter mod overspændinger og skifter til batteridrift ved strømafbrydelser. Det gør enheden velegnet til bl.a. LED-skærme og routere.
Online (double-conversion): Den mest beskyttende UPS-type. Sikrer at du kun får 230V ud i installationen og virker også som en klasse 3 transientbeskyttelse.