Pas på luften ikke går af varmepumpemarkedet
Det tog kun fire dage at tømme bygningspuljen i 2020. Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne advarer man om, at det samme kan ske med dette års pulje.
5.420 fik tilskud til blandt andet varmepumper via bygningspuljen sidste år. Det viser helt nye tal fra Energistyrelsen. Allerede den første dag, den 15. oktober, kom der 3.200 ansøgninger, og efter fire dage var puljen tom. Det er derfor ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne sandsynligt, at et lignende scenarie vil udspille sig, når den nye runde åbner i løbet af 1. kvartal af 2021. Og det er bestemt ikke kun positivt, da mange søgte forgæves.
”Tallene viser, at tilskudspuljen faldt på et tørt sted, og at den har motiveret mange bygningsejere til at komme i gang med at energirenovere deres bygning. Men det er uheldigt, at puljen blev tømt så hurtigt, fordi det betyder, at blandt andet varmepumpemarkedet sander til, mens folk venter på at kunne søge om penge igen”, siger Troels Hartung, chefkonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
For lille pulje
Energistyrelsens egen opgørelse viser, at man modtog i alt 19.336 ansøgninger om støtte, der blev behandlet efter først-til-mølle-princippet, hvoraf 5.420 fik tilskud. I år er puljen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne blevet forhøjet fra sidste års 375 millioner kroner til 675 millioner i år.
”Politikerne har været opmærksomme på, at puljen slet ikke var stor nok i 2020. Det har de taget alvorligt og derfor valgt at tilføre flere midler til puljen i 2021,” siger Troels Hartung.
Han regner med, at der i år vil være penge til, at godt 16.000 bygningsejere kan få tilskud til at skrotte eksempelvis deres oliefyr og i stedet installere en klimavenlig varmepumpe.
Flere midler i 2022
Troels Hartung forventer, at forløbet omkring bygningspuljen har betydet, at salget af varmepumper faldt i 2020. Derfor mener han, at det er nødvendigt at prioritere flere midler i 2022 og frem, hvis vi for alvor skal have fart på udfasningen af den fossile bygningsopvarmning.
”Allerede nu er der lagt op til, at Bygningspuljen skal være markant mindre de kommende år, og vi frygter derfor, at det vil sætte en prop i skrotningerne”, siger Troels Hartung.
-CH