Penge afsat til grøn omstilling og arbejdskraft

Green Power Denmark roser regeringen for at adressere elektrificering, udbygning af vedvarende energi og manglen på arbejdskraft i sit udspil til finanslov. Med roserne følger et ønske om, at sænkelse af elafgiften finder vej til forhandlingslokalet.

Regeringen har lanceret sit udspil til en finanslov, og med sig under armen havde finansministeren 1 milliarder kroner til den grønne omstilling. Foto: Anders Hviid/Folketinget. .

Regeringen har lanceret sit udspil til en finanslov, og med sig under armen havde finansministeren 1 milliarder kroner til den grønne omstilling. Det får smilet frem hos Green Power Denmark.

”Det her er en finanslov, der tager hånd om to af de største samfundsudfordringer: Klimakrisen og manglen på arbejdskraft. Hvis vi udmønter pengene på den rigtige måde, kan finansloven gøre Danmark grønnere og rigere”, siger Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark.

Af den grønne milliard vil regeringen blandt andet bruge 40 millioner kroner i 2024, 30 millioner kroner i 2025 og 20 millioner kroner i 2026 til at understøtte mere vedvarende energi på land. Derudover går der 300 millioner kroner til initiativer målrettet grøn omstilling af tung vejtransport, og der afsættes flere penge til afkoblingspuljen, der giver penge til, at husholdningerne kan komme af med deres naturgasfyr.

”Pengene kan være med til at accelerere elektrificeringen af Danmark og udbygningen af grøn energi på land. Virksomhederne står som galopheste i startboksene. Men det går alt for langsomt med at åbne lågerne, så virksomhederne kan få sat solceller og vindmøller op. Derfor er det oplagt at få styrket sagsbehandlingen af vedvarende energi-projekter i kommunerne”, siger Kristian Jensen.

I forhold til arbejdskraft vil regeringen prioritere penge til erhvervsuddannelserne. De skal blandt andet gå til at gøre en forsøgsordning om forhøjet dagpengesats under erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft permanent.

”Vi skal have foretaget et kvantespring indenfor opkvalificering og uddannelse. Ellers mangler vi hænder til at bygge vindmøller, udskifte naturgasfyr og opstille ladestandere, og så når vi ikke vores klimamål. Udfordringen med mangel på arbejdskraft er enorm, og vi skal have mange forskellige redskaber i spil”, siger Kristian Jensen.

Læs også: Grønt lederskab i it-industrien

Beregninger af Green Power Denmark viser, at den grønne omstilling øger behovet for arbejdskraft med, hvad der svarer til 45.000 fuldtidsstillinger årligt frem mod 2030. Af de 45.000 vil de 19.000 fuldtidsstillinger være faglærte.
Med roserne til finanslovsudspillet følger et ønske fra Green Power Denmark til de kommende forhandlinger: Sænk elafgiften. 1. juli steg elafgiften til 69,7 øre/kWh, hvilket er det højeste i Europa.

”Hvis humøret skal være helt i top over finansloven, så skal elafgiften ned. Derfor ser vi gerne, at politikerne tager elafgiften med ind i forhandlingslokalerne, så den endelige finanslov understøtter det grønne og elektriske forbrug. Lemper politikerne afgiften på el, kommer det især dem med de laveste indkomster til gavn”, siger Kristian Jensen.

Stigningen i elafgiften skete efter, at regeringen og Folketinget sidste år bankede den ned til EU’s minimumsniveau på 0,8 øre/kWh for at kompensere forbrugerne for høj inflation og energipriser på himmelflugt.   

- PiB

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Har du en forældet smart home installation? Konverter nemt til Niko Home Control

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Schneider Electric A/S

Sponseret

Hop med på vognen: Schneider Electrics truck kører på roadshow

Installator.dk

Akutplanen på plads: Nu må Energinet og netselskaberne prioritere

Installator.dk

Vintertariffer gør strømmen markant dyrere i kogespidsen

Installator.dk

Wicotec Kirkebjerg køber selskaber med 500 medarbejdere

Installator.dk

Solar bliver partner for VVS-landsholdet

Installator.dk

Fælles produktdata skal give installatører færre manuelle arbejdsgange

Installator.dk

Populære eldrevne varebiler slipper for afgiftsstigning i 2027

Installator.dk

Brødrene Dahl opruster i el-forretningen

Installator.dk

Batterier løfter 63 A nettilslutning til 360 kW ladekapacitet

Installator.dk

Direktør stopper i kriseramt forsyningsselskab

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dansk Standard
Kursus
CE-mærkning af maskiner og anlæg - diplomkursus

Sådan udfører du CE-mærkning af maskiner, maskinlinjer og ombyggede maskiner – Diplomkursus – 2 dage

Dato

06.10.2026

Sted

3S, Fredericia

Danvak
Kursus
BR18 og brandsikre gennemføringer

Styrk din viden om projektering og udførsel af brandsikre gennemføringer – få indsigt i BR18, testmetoder og produktvalg

Dato

06.10.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Avidenz A/S
Kursus
Sagkyndig - lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler (Kolding)

Tag dette kursus i lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler. Spar penge, og foretag de lovpligtige eftersyn, når det passer ind i jeres planlægning.

Dato

06.10.2026

Tid

09:00

Sted

Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding

Glamox A/S
Kursus
Bliv klar til fremtidens intelligente lysstyring med Glamox Ethernet2DALI - Modul 1

Glamox inviterer til en række gratis programmeringskurser i Ethernet2DALI med idriftsættelse af DALI2 Application Controller. Kurserne er målrettet installatører, teknikere og andre fagfolk, som ønsker stærkere kompetencer inden for moderne lysstyring, programmering og intelligent rumkontrol.

Dato

06.10.2026

Tid

09:00

Sted

Odense Tekniske Skole

Solar Danmark
Kursus
KMO A2 (EN378) opkvalificering

Kræver et almindeligt KMO certifikat for at deltage.

Dato

07.10.2026

Tid

07:30

Sted

Kolding

Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Den opdaterede standard DS428 indeholder væsentlige forbedringer. Grundlæggende er standarden blevet klart opdelt med funktionskrav, standardmetoder og beregningsmæssige løsninger.

Dato

07.10.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus