Premieren på Vaillants nye varmepumpe - vel modtaget af kunde og installatør
En let installation af den første varmepumpe med naturligt kølemiddel gav 80% energibesparelse i hus fra 1960’erne.
Premieren på Danmarks første nye Vaillant varmepumpe af typen aroTHERM plus var en succes og overraskede både kunden og installatøren positivt.
Se filmen, hvor installatøren fortæller om den lette installation.
Afløste gammelt oliefyr
Det er ingeniør Per Grunert, der har fået installeret den nye varmepumpe. Installationen af den nye varmepumpe er foretaget i et ældre hus fra 1960’erne, som har været gennem flere moderniseringer.
”Jeg havde i årevis ledt efter afløseren for vores gamle oliefyr,” forklarer Per Grunert, der er tidligere kvalitetschef i Bolius og nu selvstændig rådgivende ingeniør. Så han ved, hvad han taler om. Varmepumpen har erstattet et gammelt oliefyr, der før brugte 3.000 liter om året, hvilket har givet en samlet CO2-reduktion på 88%.
Tjent hjem på 3 år
”Det, der overraskede mig mest, er, hvor hurtigt investeringen er tilbagebetalt,” fortæller Per Grunert. ”Vi bor i et hus på 300 m2 og investererede 110.000 kr. Til gengæld sparer den os for ca. 30.000 kr. i varme og el om året. Så tre år – så er investeringen tilbagebetalt.”
Besparelserne er ikke til at tage fejl af, og Per har nu en årlig økonomisk besparelse på cirka 89% på varme og el på baggrund af øget effektivitet i kombination med den reducerede elafgift.
Effektiv helt ned til -25° C
Den nye varmepumpe løser mange af de tidligere problemer, der har været forbundet med varmepumper: ”Varmepumper har hidtil haft problemer med at give radiatorer tilstrækkelig varme. Her kan vi komme op på 75° C. Og der kan hentes varme ud af luften – helt ned til -25° C,” forklarer Per Grunert.
Naturligt kølemiddel sparer CO2
En afgørende ændring i den nye varmepumpe er anvendelsen af et naturligt kølemiddel. De tidligere miljøskadelige kølemidler i varmepumper er for første gang blevet erstattet med det naturlige kølemiddel R290. Det naturlige kølemiddel er lig minimal klimabelastning uden at gå på kompromis med opvarmningseffekten.
Konkret ændres GWP-værdien (Global Warming Potential) sammenlignet med Vaillants tidligere anvendte kølemidler fra ca. 2.088 til 3. Og da den påkrævede mængde kølemiddel samtidigt bliver reduceret fra 1,8 kg til 0,6 kg, falder den samlede CO2-mængde pr. varmepumpe fra 3.760 kg. til 1,8 kg. Hermed er et af de tidligere kritiske problemer for varmepumper løst.
Enkel installation på én dag
Installationen hos Per Grunert skete på blot en enkelt dag. Vaillant er da også kendt for at tænke på installatøren, når de designer. Derfor er tilslutning og kondensafløb placeret samme sted, uanset om det er den mindste model på 3 kW eller den største på 12 kW. Hvis indedelen skal bæres ned af en trappe, kan den let skilles ad i 2 dele, hvilket gør det let for installatøren uanset hustypen.
I drift er lydniveauet meget lavt. Med kun 28 dB(A) på en afstand af 3 m, har aroTHERM plus den praktiske fordel, at man kan placere udendørsdelen 3 m fra skel. Således er der ingen gener for hverken Per Grunerts familie eller naboen.
Mød installatøren, der monterede den første nye Vaillant varmepumpe
Men hvordan fungerer udskiftningen i praksis? Installatør Carsten Dall fortæller og viser i en lille film, hvordan udskiftningen af et oliefyr til den nye Vaillant aroTHERM plus varmepumpe er foregået, og de erfaringer, han har gjort sig. Du kan se filmen (den varer kun 2 minutter) og læse mere om aroTHERM plus på linket her.
- Store besparelser på varmeudgifterne
- Rekordhøj fremløbstemperatur
- Perfekt til modernisering og nybyggeri
- Naturligt kølemiddel - fra 2088 kg til 3 kg CO2 pr. kg kølemiddel
- Energimærke op til A+++
- Utroligt lavt niveau – kun 28 db(A) fra 3 m (5 kW aroTHERM plus varmepumpe)
- Effektiv helt ned til -25° C
- Tilskud til varmepumpe
- Kort tilbagebetalingstid