Producentbetaling vil bremse den grønne omstilling

Forsyningstilsynet har endeligt godkendt Energinets metode for producentbetaling. Dermed bliver det markant dyrere at tilslutte vindmøller og solceller til elnettet. Det vil desværre bremse den grønne omstilling, mener Green Power Denmark.

Forsyningstilsynet har endeligt godkendt Energinets metode for producentbetaling. Dermed bliver det markant dyrere at tilslutte vindmøller og solceller til elnettet. Det vil desværre bremse den grønne omstilling, mener Green Power Denmark. Foto: Jeppe Carlsen..

En udvikler, som vil opføre et anlæg på for eksempel 250 MW, som bliver tilsluttet 400 kV-nettet, vil opleve, at omkostningerne stiger med knap 100 millioner kroner.

”Det er en voldsom stigning, og det vil helt sikkert være med til at bremse den grønne omstilling. Den nødvendige udbygning af vedvarende energi vil ikke alene blive forsinket men også unødvendigt dyr”, siger Kamilla Thingvad, direktør for energiproduktion i Green Power Denmark.

Den nye metode for producentbetaling indebærer, at udviklerne blandt andet skal betale et tilslutningsbidrag på 328.000 kroner/MW, som skal bruges til at udbygge vores fælles kollektive eltransmissionsnet.

Green Power Denmark har både overfor Energinet og Forsyningstilsynet tydeliggjort, at vi ikke mener, at EU-retten tillader Energinet at opkræve dette tilslutningsbidrag. Derfor bør man undlade at opkræve omkostninger til det "nære net".

Læs også: Elektrificering af energitung industri er på vej

I sin endelige afgørelse skriver Forsyningstilsynet på trods af sin godkendelse af metoden, at: "Tilsynet anerkender dog, at spørgsmålet er behæftet med nogen tvivl...".

”Forsyningstilsynet anerkender, at der er tvivl om tilslutningsbidraget til det "nære net". Det kommer mildest talt bag på os, at man godkender den samlede tarifmodel, når der er tvivl, om tilslutningsbidraget kan være i strid med EU-retten”, siger Kamilla Thingvad.

”Vi er ikke enige i afgørelsen og vil naturligvis se på, hvilke muligheder branchen har for at føre en eventuel retssag eller klagesag”.
Fra den 1. januar 2023 blev udviklere, som opstiller solceller og vindmøller, underlagt Energinets nye tarifmodel.

- PiB

Unidrain A/S

Sponseret

Unidrain udgiver første ESG-rapport: Data bekræfter, at vejen frem går gennem værdikæden

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

ABB A/S

Sponseret

Solceller og batterier på ABB’s Middelfart-domicil mindsker afhængighed af elnettet

Installator.dk

Nyt vækstmarked: Integrerede energiløsninger og husstandsbatterier på vej mod gennembrud

Installator.dk

Elektriske varebiler nærmer sig halvdelen af salget

Installator.dk

Kinesiske vindmøller kan koste tusindvis af danske job

Installator.dk

Norlys ud med nyt underskud

Installator.dk

SG lukker produktionen i Odense

Installator.dk

Grossisterne sælger mere – men milliarder er forsvundet fra bundlinjen

Installator.dk

Minister: Flere elmaster - hurtigere

Installator.dk

1.500 elkunder blev flyttet ved en fejl. Nu kommer de tilbage

Installator.dk

AI-drevet digitalisering skyller ind over produktionsgulvene

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle