Jobopslag

PRODUKTANSVARLIG

WAGO Denmark A/S

www.wago.dk

  • info.dk@wago.com
  • 44357777
Se profil  
Stilling: PRODUKTANSVARLIG
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 01.07.2019
Søg job  

Til nyoprettet stilling, hvor du i høj grad selv kan være med til at præge salget og markedsføringen af dit produktområde

Stillingsbeskrivelse:
Som virksomhedens produktansvarlige indenfor forbindelsesmateriel, hvilket bl.a. dækker følgende produkter: rækkeklemmer, printklemmer, klemrækker, stikforbindelser, samlemuffer, opmærkning m.fl., er du den, der kommer til at sidde med firmaets største viden om produkterne og deres mange forskellige anvendelsesmuligheder.

Du står for at rådgive og vejlede kunderne, der henvender sig telefonisk, ligesom du yder teknisk support både til de eksterne sælgere og til kunderne, når det drejer sig om teknisk sparring indenfor dit produktområde. Kunderne som i høj grad består af eksisterende men også nye kunder, kommer overvejende fra industrien og installationsbranchen.

Du er ærekær med dit arbejde, og besidder en naturlig interesse for at holde dig opdateret indenfor dit fagområde. I hverdagen vil du være i tæt dialog med dine internationale kollegaer, ligesom du arbejder tæt sammen med den marketingansvarlige omkring udarbejdelse af tekniske artikler, produktbeskrivelser og lignende. Det vil være dig, der leverer det grundlæggende materiale, som marketingafdelingen skal kunne arbejde videre med.

I det daglige refererer du til den administrerende direktør, men du kommer til at arbejde meget selvstændigt, og har naturligvis tæt dialog og samarbejde med dine kollegaer.

Du interesserer dig for IT og vil derfor gerne være virksomhedens superbruger i SmartDesigner, som er WAGO´s eget tegne-/opmærkningssoftware og et supplement til de mest anvendte CAD-programmer på markedet.
Du har kendskab til relevante bekendtgørelser, normer og certificeringer.

Du får en alsidig stilling, hvor du kommer til at beskæftige dig med mange forskelligartede opgaver, som spænder lige fra kunderådgivning til tilbudsgivning og sammensætning af løsninger, udarbejdelse af teknisk dokumentation m.v.

Der vil være udfordringer for både den erfarne og den nyuddannede i stillingen.

Du tilbydes:
Et spændende og udfordrende job med store muligheder for personlig og faglig udvikling i et særdeles attraktivt arbejdsmiljø med kompetente og inspirerende kollegaer.

Løn:
Du tilbydes en god løn efter kvalifikationer samt pension og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Du er god til teknik og er en udadvendt, engageret og selvmotiverende person, der både er salgs- og serviceminded og besidder et godt drive. Du formår ligeledes at se muligheder, inspirere og motivere andre.

Derudover forventes det, at du er en selvstændigt arbejdende og struktureret person, der er team player med et godt humør og masser af energi. Du er vant til at have mange bolde i luften, og ønsker løbende at udvikle dig.

Erhvervserfaring:
Du har eventuelt erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med el-tekniske produkter.

Uddannelser:
Du har en el-teknisk baggrund som eksempelvis elektriker, elinstallatør, maskinmester etc.

Sprogkundskaber / IT:
Du behersker engelsk og dansk i skrift og tale, og det forventes endvidere, at du er en erfaren bruger af IT, herunder Office pakken.
WAGO benytter SAP som ERP og CRM system.

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere