Jobopslag

Produktansvarlig / internt salg til Cabicon

Cabicon a/s

www.cabicon.com

  • sales@cabicon.com
  • 7623 4400
  • Emil Neckelmanns Vej 5, 5220 Odense SØ
Se profil  
Stilling: Produktansvarlig
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Fyn
Oprettelses­dato: 10.04.2019
Søg job  

Vi oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på vores produkter og har brug for en dygtig produktansvarlig, som også skal sidde med internt salg på B2B-markedet.

Vi oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på vores produkter og har brug for en dygtig produktansvarlig, som også skal sidde med internt salg på B2B-markedet. Vi søger en person med en solid el-teknisk baggrund - en som har kendskab til El- og installationsbranchen.

Opgaver

Som produktansvarlig er dine hovedopgaver at supportere vores kunder og eksterne sælgere. Du skal i hverdagen samarbejde med gode kolleger. Du skal trives med at servicere vores kunder og samtidigt have lyst til at arbejde med salg. Du kommer til at håndtere alt lige fra produktansvar til tilbudsgivning til ordrehåndtering. Du skal være løsningsorienteret og sælgerrollen skal falde dig naturligt.

  • Du trives med at supportere salgsorganisationen og ekspederer kunder over telefonen omkring tekniske produkter, priser og tilbudsgivning.
  • Du er ansvarlig for udvalgte leverandører.
  • Du skal implementere nye produkter.
  • Internt salg.
  • Deltagelse i henholdsvis salgs/marketingsmøder, messebesøg og lignende, når et behov opstår.

Kvalifikationer

Som produktansvarlig hos Cabicon a/s besidder du høj arbejdsmoral og er proaktiv, når det gælder om at opsøge ny viden.

  • Du trives med produktansvar og internt salg.
  • Det skal falde dig naturlig at yde en god service
  • Du skal tænke i muligheder fremfor begrænsninger.
  • Du er på hjemmebane i Office-pakken og NAV.
  • Uddannelse: Elektriker eller tilsvarende.
  • Erfaring med salg til kunder i industrien, el-branchen eller byggebranchen er en fordel.
  • Du behersker engelsk i henholdsvis skrift og tale på højt niveau. Hvis du har kendskab til tysk, vil det være en yderligere fordel.

Personlige egenskaber

Du skal søge jobbet, hvis du kan lide at tale med kunder og yde en god service. Du kommer af og til med interessante idéer, som kan medvirke til at øge salget. Du skal have et ”drive” efter at opnå de opstillede mål.

Vi tilbyder

En attraktiv stilling som produktansvarlig i en professionel og vækstorienteret virksomhed. En uformel tone, hvor man hjælper hinanden og samarbejder om, at du skal lykkedes. Gode kolleger, hvoraf der er tre sælgere. Lønpakken er attraktiv med blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring mm. Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 8-16.00 og fredag kl. 8-15.00

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på fuldtid. Lønnen forhandles individuelt og efter kvalifikationer.

Yderligere information

Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte: Michael Engsig Johannesen eller personaleansvarlig: Mette Honoré Poulsen på Tlf.nr.: 76 23 44 00 eller mhp@cabicon.com

 

Ansøgning + CV sendes til mhp@cabicon.com

 

Om virksomheden

Cabicon er en professionel distributør af el-tekniske produkter til det danske el-marked. Cabicon henvender sig til grossister, installatører og industrivirksomheder, som efterspørger en høj kvalitet til konkurrencedygtige priser – Cabicon har et stærkt produktprogram og et højt serviceniveau.

Tags: Cabicon a/s

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere