Prysmian Group tilslutter sig Charging Interface Initiative, CharIn

CharIn sigter mod at etablere CCS som den globale standard for opladning af elektriske køretøjer.

Prysmian Group har tilsluttet sig Charging Interface Initiative eller CharIn, industrigruppen, der arbejder for standardisering af en fælles global superhurtig opladningsinfrastruktur, der gør det muligt for chauffører af elektriske køretøjer let og hurtigt at genoplade. Forbrugerne ønsker at være trygge og sikre på, at ladestationer er lige så lette at finde og bruge som benzinstationer.

Bilindustrien og CharIn arbejder derfor sammen om, at udbrede det europæiske “Combined Charging System” (CCS) som den globale standard for opladning af elektriske køretøjer. Ultrahurtig CCS-standardopladning gør det muligt for EV-køretøjer at genoplade på kun 15 minutter med en effekt fra 150 kW til 350 kW, nok til en 400 km køretur. Med CCS kan chauffører af enhver type elektrisk køretøj vælge mellem normal og hurtig opladning samt AC og DC.

CCS er accepteret og understøttet af et betydeligt antal store virksomheder fra forskellige brancher, heriblandt Audi, BMW, Volkswagen, Ford, General Motors, Daimler, Tesla, ABB, Bosch og Siemens.

Som verdens førende inden for kabelbranchen, er Prysmian Group forpligtet til at forbedre sin bæredygtighed og aktivt arbejde på løsninger til grønt energiforbrug. Ved at tilslutte sig CharIn sigter Prysmian mod at bidrage til den videre udvikling af EV- og EVSE-branchen.

EV-bilsalget vokser, og bilfabrikanterne har travlt med at tilføje flere modeller til deres sortiment. Salg af elbiler i Europa har nået nye højder, med næsten 60.000 solgte køretøjer i marts 2019, en stigning på 38% fra året før og med en markedsandel på 3,5%. jf. CarIn statistik. I løbet af første kvartal af 2019 steg efterspørgslen efter alternativt drevne biler i Europa 25,9%, jf. European Automobile Manufacturer Association (ACEA). Den investering, der kræves for at forsyne Europas veje og byer med en opladningsinfrastruktur, kan nå op på omkring 9 milliarder euro til 2030, hedder det i en Cambridge Econometrics-rapport, der blev offentliggjort i februar 2018.

I Danmark kører der på nuværende tidspunkt godt 14.000 elbiler og 8.000 hybridbiler rundt, som kan oplades på over 2000 ladestationer eller -standere, primært lokaliseret i storbyerne og på tankstationer. Til 2030 er det VLAK-regeringens målsætning, at Danmark skal have 1 millioner lav-emissions køretøjer, herunder 700.000 elbiler, 300.000 hybridbiler og 50.000 eldrevne varebiler, jævnfør analyse fra Dansk Energi. Ultimativt skal der til 2050 udelukkende være godt 3,2 millioner elbiler i Danmark.

Alle disse EV-køretøjer vil om 10 år kræve opladning ved hjælp af godt 4.000 offentlige lynladestationer med 100-350 kW effekt, 7.500 virksomheds hurtigladestandere med 20-100 kW effekt og 850.000 private hjemmeladestandere med en 3,7 (hybrid) eller 11 (elbil) kW effekt (tal fra Dansk Energi). Dette kræver, at der frem mod 2030 skal der ifølge Dansk Energi foretages investeringer til opgradering af elnettet på omkring 29 mia. kr. og yderligere på 77 mia. kr. frem mod 2050.

Mere fra...

20.03.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Sirocco fiberkabler nu med 50-års levetid

12.03.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian partner op med project44 omkring skibsfragt

06.03.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian offentliggør 2023-årsresultat

05.03.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian skal kable Eastern Green Link 2

23.02.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian får ny visuel identitet

14.02.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian modtager ordrer for 1,1 mia. euro fra 50Hertz