Realdania fortsætter med missionsrettede investeringer

Med to nye investeringer skruer Realdania op for missionsrettede investeringer inden for energieffektivisering. Det er en type investeringer, hvor økonomisk afkast og filantropisk effekt i forhold til at mindske CO2-udledning går hånd i hånd, og som foreningen også fremover forventer kommer til at fylde i porteføljen.

Fremadrettet forventer Realdania, at der kommer flere missionsrettede investeringer, der handler om at effektivisere energiforbruget. Billedet viser verdensmålsbænken, der er bygget af restmaterialer fra gulvproduktion fra Junkers i Køge. Foto: Michael Gjern Levin..

Realdania fortsætter sit arbejde med at opbygge en portefølje af missionsrettede investeringer og går med to nye investeringer af denne type nu yderligere ind i at understøtte energieffektivisering, der reducerer CO2-udledningen her og nu. Der er tale om en ny investering i en kendt europæisk forvalter og en nyinvestering på området i et amerikansk selskab via en amerikansk forvalter. 

Realdanias to nye missionsrettede investeringer i energieffektivisering er i den schweiziske kapitalfond SUSI Partners, som har rejst en opfølgende fond til SUSI Fund II, som Realdania har været investeret i siden 2020, samt i det amerikanske selskab Redaptive, som Realdania har investeret i via den amerikanske forvalter Linse Capital. Omdrejningspunktet for begge investeringer er CO2-reduktion gennem udskiftning af forældede energisystemer i det byggede miljø.

To nye investeringer
SUSI-fonden yder lån til private virksomheder, kommuner og offentlige institutioner med henblik på at reducere CO2-udledningen i bygninger og byer gennem energieffektivisering. Lån vil primært gives til energieffektivisering i Europa, men en mindre del af fonden kan også allokeres til Nordamerika. Fondens fokusområder er fortsat energioptimering af det byggede miljø som i Fond II, som Realdania tidligere har investeret i. Men i den nye fond inkluderes nu selve energiomstillingen (elektrificering og energisikkerhed) i form af ”energy storage”, altså systemer til lagring af elektricitet, som er en afgørende forudsætning for fortsat grøn omstilling. Hertil kommer også systemer i gadeplan til opladning af el-biler (EV-charging).

Redaptive er et amerikansk selskab, der blev stiftet i 2015. Selskabet yder lån til energi forbedringer og står desuden for installation og den efterfølgende operationelle service.

Selskabet udbyder to produkter – Energy as a Service (EaaS) og Data as a Service (DaaS) – til blandt andet store virksomheder og ejendomsselskaber, der varetager almindelig, langsigtet bygningsdrift i Nordamerika. EaaS udbyder projekter inden for HWAC, solceller, el- og vandsystemer, LED-retrofit mm, og DaaS optimerer energiforbruget og behandler data til ESG-rapportering af bygninger. Redaptives kunder tæller blandt andet 14 procent af Fortune 50 selskaber i USA.

”Med vores missionsrettede investeringer er målet at få vores kommercielle investeringer og vores filantropi til at gå hånd i hånd med en dobbelt bundlinje, der handler om både økonomisk afkast og filantropisk effekt. Med vores filantropiske spilleplade inden for det byggede miljø og vores fokus på klima og bæredygtighed er det oplagt at gå ind i investeringer, der handler om energieffektivisering”, siger investeringsdirektør Kenneth Lillelund Winther. 

Får hurtig effekt
Kenneth Lillelund Winther fremhæver, at missionsrettede investeringer i energieffektivisering relativt hurtig skaber en filantropisk effekt.

”Det er på en måde lavthængende frugter, fordi teknologien er velkendt, men samtidig kan det være svært for kommuner og virksomheder her og nu at få råd til at investere i energiforbedringer. Det er vigtigt for os at rykke på den korte bane med de teknologier, vi allerede kender, og som er velafprøvede. Samtidig vil vi også gerne med vores missionsrettede investeringer bidrage til at udvikle fremtidens løsninger. Det gør vi for eksempel med nogle af de andre missionsrettede investeringer vi har foretaget i f.eks. PropTech, hvor CO2 reduktionen kommer på lidt længere sigt”.

Også fremadrettet forventer Realdania, at der kommer flere missionsrettede investeringer, der handler om at effektivisere energiforbrug. 

”Det er et vigtigt element i den grønne omstilling, og der er stor efterspørgsel. Det er investeringer, som vi forventer leverer på begge bundlinjer. For eksempel ved vi, at vores første SUSI-investering fra 2020 har betydet en reduktion i CO2-udledning på 9.223 tons i 2022 for Realdanias investerede beløb”.

Læs også: Gode råd om energirenoveringer i den almene sektor

Det er et mål i Realdanias nuværende investeringsstrategi, at op mod fem procent af investeringsformuen skal være i missionsrettede investeringer inden 2026. Ved udgangen af 2022 var foreningen halvvejs i mål med dette. 

Det er investeringer, der både skal skabe et økonomisk afkast på niveau med andre investeringer og samtidig skal bidrage med effekt inden for foreningens filantropiske mål eller de verdensmål, som Realdanias arbejde spiller ind i, for eksempel mål 7 om bæredygtig energi og mål 13 om klimaindsats. Ifølge investeringsdirektøren er det vigtigt at investere missionsrettet i energieffektivisering, fordi det typisk relativt hurtigt kan have stor effekt.

- PiB

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøder 2026

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Relateret indhold

20.01.2026Installator.dk

TEKNIQ: Toldtrusler skaber usikkerhed

19.01.2026CSRD+CO

Sponseret

ESG skal kunne mærkes på bundlinjen og i driften

19.01.2026Installator.dk

Norlys udruller nyt butikskoncept – starter i Aalborg

19.01.2026Installator.dk

Trends 2026: Mere intelligens, mindre vand og nye krav til installatørerne

19.01.2026Installator.dk

Dansk strøm når rekordlav CO2-udledning

16.01.2026Installator.dk

TEKNIQ sætter standarder fri

15.01.2026Installator.dk

Fonds-millioner til grønnere erhvervsuddannelser

14.01.2026TEKNIQ

Sponseret

Medlemstilbud til gavn for din virksomhed

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Kursus
DS 447:2021 Ventilation i bygninger

Er du opdateret på de nyeste krav til ventilation?

Dato

21.01.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus

Elsikkerhed.dk
Gå-hjem-møde
Installatørmøde med ELsikkerhed - Hjørring

Hvert år afholder ELsikkerhed fyraftensmøder for el-fagfolk, hvor vi ser på de seneste nye tiltag og krav til el-installationer.

Dato

27.01.2026

Sted

Hjørring

Danvak
Kursus
CTS-anlæg. Konstruktion, installation og drift

Med korrekt anvendelse af CTS/BMS-systemer kan bygningsejere/driftsfolk, smart og innovativt, sikre den danske målsætning om en CO2-reduktion på 70% i 2030.

Dato

27.01.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus

DTU
Efteruddannelse
Forretningsudvikling og ledelse

Vil du være med til at styrke din virksomheds beslutningsprocesser, analysekraft, planlægning, styring og strategi? Så tilmeld dig kurset Forretningsudvikling og ledelse, som også er et diplommodul, og styrk dine kompetencer inden for økonomisk analyse af nye forretningsmuligheder, investering, finansiering, anvendelse af forretningsmodeller og innovationsstrategier.

Dato

27.01.2026

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Elsikkerhed.dk
Gå-hjem-møde
Installatørmøde med ELsikkerhed - Hadsten

Hvert år afholder ELsikkerhed fyraftensmøder for el-fagfolk, hvor vi ser på de seneste nye tiltag og krav til el-installationer.

Dato

28.01.2026

Sted

Hadsten

DTU
Efteruddannelse
Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling

Få indsigt i læring på flere niveauer og få færdigheder til bedre at kunne fremme kompetenceudvikling og opgaveløsning i virksomheden.

Dato

28.01.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup