Regeringen sløser med det offentlige indeklima
Under denne overskrift påpeger Dan Stjernegaard i sit debatindlæg, at indlæringen i de danske skoler kunne forbedres betydeligt med et bedre indeklima, at det danske samfund går glip af betydelige energibesparelser, og endelig at mange fyringer kunne undgås. Alt sammen under forudsætning af større offentlige investeringer.
Der er et pinligt ringe indeklima i den danske folkeskole. Det viste programmet Testen på DR1 den 13. maj. Løsningen er bedre ventilation, og det undrer mig, at regeringen i den nye kommuneaftale kun hæver anlægsloftet med fem milliarder kroner, selvom de økonomiske vismænd har anbefalet, at der skal bruges 15 milliarder ekstra næste år. Gevinsterne er ellers til at få øje på: Godt indeklima forbedrer folkeskoleelevernes indlæring med 20-30 procent, og for de ansatte øges produktiviteten med op til 20 procent, vurderer DTU. Samtidig skriger byggebranchen på arbejde, så der er mange vindere ved at hæve anlægsloftet yderligere.
Hvis vi holder os til folkeskolerne som det gode eksempel, viste DR's Testen, at skoleelevernes indlæring var 20 procent bedre, når indeklimaet blev forbedret. Programmet på DR genskabte en undersøgelse på DTU, der har vist op til 30 procent højere indlæring hos skoleelever ved forbedret indeklima. Har et videnssamfund som Danmark råd til ikke at få de sidste måske 30 procent af børnenes læring med?
Det er svært at værdisætte børns indlæring, og der gælder ikke nogen "læringsmiljølov" for skoleelever. Men for deres lærere gælder arbejdsmiljøloven. Den siger, at der højst må være 700-1.000 ppm CO2 på en arbejdsplads. I DR's test var der op til seks gange så høj koncentration af CO2. Arbejdstilsynet har på 1.300 skoler fundet problemer på hver femte. Ifølge Skole & Samfund er der problemer med indeklimaet på hver anden skole. Så lærerne er en anden gruppe af vindere ved forbedret indeklima. Og det kan umuligt højne rekrutteringsmulighederne i folkeskolerne, at det fysiske arbejdsmiljø giver hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær.
Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg ikke kun har uegennyttige interesser. Selvfølgelig vil Lindab og de virksomheder, jeg repræsenterer i Dansk Ventilation, nyde godt af, at offentlige bygninger renoveres og får ventilationsanlæg. Men dertil kommer alle de håndværkere og byggefirmaer, der skal stå for renoveringerne, og som har akut brug for en mere omfattende saltvandsindsprøjtning for ikke at skulle fyre endnu flere medarbejdere. Ligeledes vil samfundet vinde på at få flere penge i omløb og gang i beskæftigelsen.
Endelig vil også miljøet være en vinder. På skoler uden ventilation er man nødt til at åbne vinduerne for at opnå et nogenlunde acceptabelt indeklima. Det betyder, at varmen strømmer ud. Med et ventilationsanlæg kan varmen genanvendes. DR anslog en energibesparelse på 15-30 procent, og i Sverige, hvor de har en lov om ventilation i skoler og institutioner, sparer man energi med ventilationssystemerne.
Således er renovering af skoler og andre offentlige bygninger en gevinst for alle parter. I en tid med klima på dagsordenen og økonomisk stagnation kan jeg faktisk ikke se, hvordan regeringen har råd til at lade være med at bruge flere penge på renoveringen af offentlige bygninger.
