Jobopslag

Rybners søger servicemedarbejder til Bygningsafdelingen

Rybners Kursuscenter

www.rybnerskursuscenter.dk

  • info@rybners.dk
  • +45 79134511
  • Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg
Se profil  
Stilling: Servicemedarbejder
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 20.09.2019
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Sydjylland
Oprettelses­dato: 05.09.2019
Søg job  

Servicemedarbejderne varetager en lang række mangeartede serviceopgaver for organisationen. Desuden er der i afdelingen et team af teknikere, som varetager drift, vedligeholdelse og udvikling af de fysiske og tekniske rammer.

Du vil som servicemedarbejder blive involveret i mangeartede opgaver

  • Styring af depoter og opmagasinering, bortskaffelse, flytteopgaver, klargøring af lokaler til arrangementer, oprydning, flaghejsning m.m.
  • Modtagelse, reparationer og udskiftninger af inventar
  • Reparationsopgaver, montering af tavler og opslagstavle m.m.
  • Mindre vedligeholdelsesopgaver samt ikke autoriserede opgaver f.eks. VVS. Det kan være opgaver med døre og vinduer, gulvrister, smøringer, udskiftning af pærer, tagbrønde, eftersyn m.m.
  • Distribution af forbrugsartikler m.m.
  • Kørselsopgaver
  • Tilsyn ved større arrangementer - også uden for arbejdstiden
  • Øvrige forefaldende opgaver

Bygningsafdelingen arbejder og fokuserer løbende på at udvikle og forbedre evnen til at levere god service. Derfor forudsætter jobbet, at du er udadvendt og serviceminded, imødekommende, evner at forstå ”kunden”, samt virker proaktivt i forhold til de løbende udfordringer.

Dine kvalifikationer og personlige egenskaber

Vi søger en person, som

  • gerne har erfaring fra en lignende stilling
  • har kørekort og truckcertifikat, og har kendskab til IT på brugerniveau
  • er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • er selvkørende og tager ansvar for planlægningen af opgaverne
  • er i god fysisk form og besidder et godt håndelag
  • har et stort personligt drive
  • er god til at samarbejde og har en høj grad af ansvarsfølelse
  • arbejder systematisk og struktureret, samt lægger vægt på kvaliteten af sit arbejde
  • er selvstændig og resultatorienteret
  • er initiativrig og involverende, samt har en motiverende adfærd
  • finder løsninger og ikke problemer
  • er teamspiller
  • er en god sparringspartner
  • går foran som det gode eksempel (høj integritet og troværdighed)
  • har en god og engagerende kommunikation i forhold til ”kunderne”
  • har gennemslagskraft
  • trives med en til tider hektisk hverdag og evner at holde styr på mange opgaver
  • er positiv og har humor

Vi har en uformel og fri omgangstone i et engageret og inspirerende miljø, hvor der lægges vægt på medarbejdernes trivsel og den personlige udvikling.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om organisationsaftale for Rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten af 1. april 2014. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.

Ansættelsen er betinget af, at der senest ved ansættelsen foreligger en tilfredsstillende straffeattest og en blank børneattest.

Ansøgning

Hvis du synes at jobbet lyder spændende, kan du søge den ledige stilling ved at klikke på "SØG JOBBET".

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektroniske via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne.

Når du har sendt din ansøgning modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 39.

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere