Sådan sikrer du en optimal frekvensomformerløsning
I denne højteknologiske verden kommer vi hurtigt til at snakke om watt, spænding og motorstørrelse, når der skal vælges frekvensomformer. Det er naturligvis også vigtigt, men hvis du vil have den optimale løsning, er der mange andre forhold, der kan være nyttige at tage i betragtning.
Når du skal vælge den optimale frekvensomformerløsning er der en lang række tekniske overvejelser, du skal igennem så som EMC krav, motorkabellængde og kapslingsklasse. Men derudover kan det være fordelagtigt, at se nærmere på forskellige faktorer udover selve produktet.
De totale omkostninger ved en frekvensomformer afhænger ikke kun af selve prisen, men i høj grad også af de løbende driftsomkostninger.
Nem opstart og indregulering
Når frekvensomformeren skal i drift, er det vigtigt, at produktet er nemt at installere og indregulere, da det ellers kan koste mange arbejdstimer Her er det især vigtigt, at produktet er intuitivt at programmere og betjene samt at menuer og manualer er på dansk. Frekvensomformeren skal også være nem at indregulere, så man sikrer, at den er indreguleret til optimale energibesparelser. Ved større anlæg bør det overvejes om leverandøren har egne applikationsfolk, der kan hjælpe. Derudover er det en fordel, hvis man i forvejen kender lignende produkter med samme opbygning for eksempel gennem struktureret træning i produkterne.
VLT frekvensomformere installeret i pumperumReparation, service og garanti
Når frekvensomformeren er sat i drift kan udefra kommende faktorer som lynnedslag eller fejlstrøm forårsage nedbrud, som kræver hel eller delvis udskiftning. Her kan en producent med 24/7 service være medvirkende til, at man kan holde de totale omkostninger nede ved at sikre en høj oppetid i produktionen.
Som ejer af en frekvensomformer er det også vigtigt at sikre sig, at man kan få repareret frekvensomformeren og at producenten giver leveringsgaranti for erstatningsprodukter og reservedele i en lang periode, da man ellers risikerer at den forventede levetid bliver væsentlig kortere end budgetteret.
Ved lidt større frekvensomformere er det ofte en fordel at få udført service med faste intervaller, så man mindsker risikoen for kritisk nedbrud, ligesom eventuelle omgivelsesproblemer som støv, fugt og aggressive miljøer kan løses løbende.
Estimering af energibesparelser
Skal du dokumentere, at din investering er fordelagtigt, kan det være en fordel at din leverandør har energiberegningsprogrammer. På den både kan du se, hvor store energibesparelser, du kan opnå og dermed allerede i projekteringsfasen beregne produktets tilbagebetalingstid, ligesom du løbende kan efterkalkulere, når anlægget er i drift.
Presale support
Vi vil gerne hjælpe med valg af den rigtige omformer til en specifik applikation. Så hvis du ikke er helt sikker på hvilken frekvens omformer du skal bruge eller hvilket tilbehør der findes, sidder vi klar på telefon 3695 7301.