Jobopslag

Sælger Midtjylland med fokus på Account Management

Techem Danmark A/S

www.techem.dk

  • info@techem.dk
  • 87447700
  • Trindsøvej 7A-B, 8000 Aarhus C
Se profil  
Stilling: Sælger Midtjylland med fokus på Account Management
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Midtjylland
Oprettelses­dato: 10.01.2019
Søg job  

Kan du lide at sælge og pleje kunderelationer? Trives du i en rolle, hvor du selv planlægger din dag og direkte påvirker dit eget salg? Kan du sælge tekniske løsninger til og skabe netværk blandt ejendomsadministratorer, ejere af udlejningsejendomme, ejendomsrådgivere og VVS-installatører?

Salg og kundepleje
For at forstærke kunderelationerne og udbygge salget søger Techem nu en Account Manager til Jylland. Nærmere præcist i bæltet over Jylland fra Randers til Lemvig og Horsens til Ringkøbing. Du skal bidrage betragteligt til Techem Danmarks vækst de kommende år. Du bliver en del af en ambitiøs salgsafdeling med fire andre sælgere, seks kollegaer i internt salg, og en kollega i marketing, der alle ledes af Salgs- og marketingdirektør Per Sahl-Madsen. Per har været i Techem i 14 år og har dermed en solid erfaring at trække på i oplæringsperioden.

Du bliver ansvarlig for at skabe vækst hos nye og eksisterende kunder i dit område, med en fordeling på 20 % nye kunder og 80 % salg til eksisterende kunder. De enkelte kunder/emner tilknyttes den aktuelle sælger, der naturligt er ansvarlig for salg og vedligeholdelse af relationer hos disse. De primære kunder er boligselskaber, boligadministratorer, ejendomsejere/boligudlejere, VVS-branchen. Du skal også spotte nye byggeprojekter og forfølge disse gennem alle byggeriets faser. 

Du booker og følger selv op på dine møder, så din dagligdag vil bestå af mødebookning, mødegennemførelse, tilbudsgivning og opfølgning. I din dagligdag er du tilknyttet én af dine kollegaer fra internt salg, der altid sidder klar ved telefonen. Du vil bruge 3-4 dage i ugen på kundemøder og 1-2 dage på opfølgning og mødebookning. 

Selvkørende og ansvarlig
Du har gjort dig vigtige erfaringer inden for B2B løsningssalg, og du har tilstrækkelig teknisk flair til at kunne sætte dig ind i de tekniske løsninger og services du skal sælge, og de anlæg løsningerne skal anvendes på. Det kan være en fordel, hvis du har salgserfaring fra VVS- eller energibranchen, fra salg til ejendomsadministratorer/boligbranchen – men det er ikke et krav.

Du er et konkurrencemenneske med gode kommunikationsegenskaber, du trives rigtig godt med at skabe og vedligeholde netværk/relationer, er opsøgende overfor nye kunder, og helt naturligt, elsker du at lukke et salg. Du skal også have tålmodighed til de længerevarende salgsprocesser. 
Du arbejder med frihed under ansvar og tilrettelægger selv dine dage, og du er fleksibel ift. arbejdstid, da du nogle gange skal deltage i kundearrangementer om aftenen. 

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du taler og skriver flydende dansk – og du er normalt dygtig IT-bruger af Office-pakken. 

Du har kontor på hovedkontoret i Aarhus, men en stor del af din tid vil foregå på landevejene og ude hos kunderne eller på dit hjemmekontor. Da du derfor vil være på distancen fra kollegaerne en stor del af tiden, er det afgørende, at du er selvkørende, selvmotiverende og tager ansvar. 

Du bor inden for området i det midtjyske, og ikke længere fra Techems hovedkontor i Aarhus, end at det er naturligt for dig at komme meget ind til kollegaerne der. 

Hvad tilbyder Techem Danmark?
En god lønpakke bestående af fast månedsløn, pensionsordning, sundhedsforsikring, firmabil på hvide plader, og øvrige goder. Desuden vil du få en bonusordning uden loft, som bliver beregnet som en kombination af kundefastholdelse og værdien af dit salg. I oplæringsperioden vil du få en lønpakke med en høj fast løn.

Hver anden måned samles salgsafdelingen til afdelingsmøde i Aarhus. Udover dette henter du selvfølgelig løbende sparring fra teamlederen for eksternt salg og de andre i salgsteamet. 

Din kundebase vil fra starten bestå af et antal eksisterende kunder, og et antal definerede nye kundeemner. Du vil også selv bidrage med nye til kundedatabasen. 
Derudover vil du blive en del af en virksomhed med høj trivsel og anciennitet, som vægter fællesskab og frihed i det daglige. 

Vil du med på holdet?  
Vil du høre mere om jobbet, kan du kontakte headhunter Arne Kleven på mobil 2088 7763. Send ansøgning og cv via linket her på siden. Vi arbejder med at besætte jobbet hurtigst muligt.

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere