Søren Fisker har fundet sin niche: Køleanlæg og montering

Midtjyllands Køleservice har specialiseret sig i køleanlæg og montering, men det er svært at finde kvalificerede medarbejdere. Kølemontører er nemlig en mangelvare, hvilket blandt andet skyldes manglende uddannelsesmuligheder, og at faget kræver, at man er parat til konstant at vedligeholde sin viden.

Søren Fisker etablerede Midtjyllands Køleservice i 2003, og nu beskæftiger han op til ti medarbejdere bestående af specialiserede og generelle installatører - og arbejdsopgaverne spænder vidt. Foto: Privat..

Søren Fisker har siden han var helt ung haft et ønske om at uddanne sig som kølemontør – en branche der i dag har svært ved at tiltrække og fastholde kvalificerede installatører. Det hele begyndte med inspiration fra storebroren, der også arbejdede i branchen.

Søren Fisker etablerede Midtjyllands Køleservice i 2003, og nu beskæftiger han op til ti medarbejdere bestående af specialiserede og generelle installatører - og arbejdsopgaverne spænder vidt. Midtjyllands Køleservice tilbyder alle typer montering og reparation af køle/fryse-, klima- og affugtningsanlæg til en række industrier, eksempelvis supermarkeder samt varmepumper til private.

Med på den grønne bølge
Midtjyllands Køleservice trives blandt andet som følge af den grønne omstilling. Den har nemlig skabt en stor efterspørgsel på miljøbesparende løsninger, og særligt på de ældre køleanlæg kan der være en stor gevinst ved at opgradere til nye og energieffektive systemer.

Søren Fisker oplever desuden en generel stigning i efterspørgslen af luft-til-vand varmepumper. De er mere energieffektive og miljørigtige end for eksempel oliefyr, og der er samtidig fordelagtige tilskudsordninger, som gør totaløkonomien attraktiv.

”Med udviklingen af markedet og introduktion af nye teknologier til varmemålinger og fjernregistreringer bliver der mere og mere fjernarbejde, hvilket letter på arbejdsbyrden. Digitalisering har også ramt kølebranchen, og det stiller øgede krav til kommende installatører”, siger Søren Fisker.

Køleanlæg bliver mere og mere komplicerede, og kunderne har behov for installatører med mere viden og produkt- samt branchespecifik indsigt.

Manglende kompetencer hos installatører
En af hans største udfordringer er at finde medarbejdere med de rette kvalifikationer: ”Vi oplever i dag en generel mangel på kølefolk i branchen, og det kan være vanskeligt at finde installatører, der har de fornødne kvalifikationer og kompetencer. Et af de helt store problemer ved at finde kølemontører er, at hvis du som installatør har været væk fra branchen i mere end tre år, så skal du tilbage på skolebænken”, siger Søren Fisker.

Han mener, at den situation gør det svært for nye installatører at specialisere sig inden for køleanlæg. Det er synd, for der mangler ikke opgaver, og der er stor efterspørgsel efter de dygtige montører, mener han. Søren Fisker mener, at de tilgængelige efteruddannelser gør for lidt til at klæde de aspirerende kølemontører på, når det kommer til specifik viden om de kølesystemer, der er i brug i dag. Han efterspørger derfor, at der i større grad lægges vægt på målrettet vejledning i de forskellige systemers opbygning og funktion.

”Jeg oplever ofte, at de folk, vi får ind, i høj grad er selvlærte. Det kan være rigtig godt, og det viser, at de gerne vil, men det er også en begrænsning, at de ikke har mere teori. For mig er det derfor vigtigt, at vi skaber bedre forhold for dem, der gerne vil ind i branchen, og det kan vi blandt andet gøre ved at give de kommende installatører mere specifik produktviden”, lyder det fra Søren Fisker

Du skal brænde for det
Søren Fisker har en række gode råd til unge installatører, der overvejer at specialisere sig inden for køling. Det handler nemlig ikke blot om at tilegne sig faglige kvalifikationer. Kølenichen er på mange måder anderledes end andre installatørfag, og det stiller også krav til den personlige indstilling: ”Man skal være parat til at tilpasse sig til et skiftende arbejdsmiljø, og det betyder, at du skal være videbegærlig og hele tiden skal tilegne dig den nyeste viden inden for køle- og varmepumpteknikker. Det handler i høj grad om dit personlige drive; du skal virkelig brænde for det. Livet som kølemontør er ikke bare et 8-16 job men en livsstil”, siger Søren Fisker
Han mener derfor, at det er en fordel, at du som kølespecialist:
- Brænder for faget.
- Har interesse for teknik.
- Har viden indenfor strøm og flow.
- Har en bred forståelse for, hvordan ting pumpes ordentligt.
- Kan sætte dig ind i markedsudviklingen og følge de teknologiske udviklinger.

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Vølund på Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2026

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Seminar
Brugsvand i praksis - hvad virker, hvad fejler og hvad bør vi gøre anderledes?

Fra standardkrav og materialevalg til energioptimering og driftserfaringer

Dato

09.11.2026

Tid

12:15

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København

Solar Danmark
Kursus
Fejlfinding på installationer og maskiner

Lær at identificere og løse fejl hurtigt og sikkert i installationer og maskiner – med fokus på praktiske metoder, du kan bruge med det samme.

Dato

11.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Danvak
Seminar
Brandsikring af ventilationsanlæg - Når DS 428 møder virkeligheden

Til dette temamøde præsenterer og beretter to af eksperterne fra normudvalget DS 428 om brandsikring af ventilationsanlæg

Dato

11.11.2026

Tid

14:30

Sted

Aalborg Universitet - BUILD, Thomas Manns Vej 23, 9000 Aalborg

Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg og PV design PRO

Kurset Solcelleanlæg og PV design PRO er for dig, som ønsker at lægge et ekstra lag på de praktiske kompetencer

Dato

12.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Solar Danmark
Kursus
Overmontør/formand kursus

På dette 2 dags kursus bliver overmontører/formænd klædt på til få succes i lederrollen på pladsen.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Solar Brøndby

DTU
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

Deltag i tre dages spændende kursus, hvor du får en hurtigt og bekvem introduktion til jernbaneteknologi og driftsstyring. Midt i kurset tager vi til Berlin, hvor vi besøger Tekniske Universitet Berlins signal- og driftsstyring laboratorium.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup