Sådan foregår nedgravning af jordvarmeslanger
I denne kundecase viser Lars Hansen fra Engtoft Entreprise, hvordan nedgravningen af jordvarmeslanger foregår. Slangerne vil i fremtiden forsyne Bo Biunes nye jordvarmepumpe fra METRO THERM, der skal opvarme hans store landejendom udenfor Hillerød.
Lidt uden for Hillerød bor Bo Biune med sin familie på en større landejendom. For nyligt valgte de at udskifte deres gamle pillefyr med en jordvarmepumpe fra METRO THERM.
Lavere varmeregning, nemmere drift, mere plads og grønnere energi
Den beslutning har medvirket til, at Bo og familien i dag både får en lavere varmeregning, de har fået endnu mere plads, og der er betydeligt mindre arbejde i forhold til vedligehold og drift af deres varmesystem. Nå ja, og så har de selvfølgelig fået en betydeligt grønnere energi i hjemmet.
Processen fra pillefyr til varmepumpe
Vi har fulgt processen fra gammelt pillefyr til moderne jordvarmepumpe. I vores nye case kan du høre meget mere om baggrunden for skiftet, høre om selve installationsarbejdet samt høre, hvor stor indvirken skiftet har haft på Bo og familien.
I videoen foroven viser Lars Hansen fra Engtoft Entreprise, hvordan disse jordvarmeslanger nedgraves. Her fortæller han bl.a. hvor lang holdbarhed slangerne har samt, hvor længe der går før haven ligner sig selv igen.
Hvordan virker jordvarme?
Hvor en luft til vand varmepumpe udnytter varmen fra luften til at generere varmt vand, så udnytter jordvarmepumpen den robuste varme, der er oplagret i de øverste lag af jorden.
En meter under jorden nedgraves en streng af jordvarmeslanger, ofte udført i plastik. I jordvarmeslangerne cirkulerer en brinevæske (ofte en blanding af vand og sprit), som optager energi fra jorden. Denne energi bruges til at generere varme til varmepumpen.
Kunne du tænke dig at høre mere om de mange fordele ved jordvarme? Og vil du høre endnu mere om Bos oplevelse med installationen af en jordvarmepumpe?
Så læs meget mere lige her.