Samlet ungdom klar til store klima-skridt

- Nu vil jeg gerne lige advare, inden I taber kæben. Jeg er faktisk enig med en SF’er og jeg vil også gerne foreslå en skat.

Sådan lød det fra landsformand Jakob Sabroe fra Venstres Ungdom, da han sammen med en stribe ungdomspolitikere debatterede klimaløsninger ved Dansk Fjernvarmes arrangement, Energi På Toppen.

VU’eren var enig med SF i at betragte klimaudfordringen som en opgave, der skal løses både lokalt, nationalt og internationalt og konkret foreslog Jakob Sabroe at arbejde for en international, købekraftskorrigeret CO2-skat til finansiering af den grønne omstilling.

Den udstrakte hånd fra VU til SF var et klart eksempel på en tydelig tendens i debatten mellem de unge politikere, som med undtagelse af Liberal Alliance repræsenterede alle Folketingets partier: De unge udtrykte klare ambitioner på klimaets vegne og der var langt flere anerkendende nik til andres synspunkter end opgivende hovedrysten – det vil sige en udtalt vilje til at mødes og samarbejde.

Overbudspolitik eller handlingslammelse
Paneldebatten med de unge politikere var kulminationen på et program, hvor også etablerede kræfter som Mandag Morgen, Dansk Industri og tænktetanken Contito havde leveret analyser og bud på, hvad der skal til for at rykke fremad i den grønne omstilling.

Flere af de unge hæftede sig ved, at Dansk Industris direktør Tine Roed tidligere på morgenen havde betegnet den aktuelle politiske situation som en smule valgkampsramt og præget af overbudspolitik, hvor partierne konkurrerer om at komme med mere og mere ambitiøse bud på nye klimatiltag. 

Tine Roeds pointe var at betone behovet for langsigtede og stabile rammer, som sikrer klare investeringsvilkår for industrien. Dette ønske udtrykte ingen modstand imod – men hvor Tine Roed så overbudspolitik fandt blandt andet Sigrid Friis Proschowsky, landsformand for Radikal Ungdom, et paradoks i at de etablerede politikere på den ene side overbyder hinanden og på den anden side fremstår handlingslammede.

- Man kan nærmest ikke overvurdere, hvor meget dette her fylder for de unge. Vi er den generation, der skal banke på dørene hos beslutningstagerne, konstaterede hun og satte dermed ord på ungdommens frustration over at de voksne politikere i deres øjne ikke formår at omsætte ord til handling.

Masser af løsningsforslag
Et andet interessant aspekt ved debatten var, at flere af de unge lancerede ret konkrete løsningsforslag. Meget af det, der kom på bordet, var nye bud på de klassiske virkemidler: Guleroden og pisken.

Konservativ Ungdoms Oscar Ibsen lancerede tanken om "innovative selskabsskattelettelser" til virksomheder, der udvikler sig grønt, samt en afskaffelse af moms på reparationer med henblik på at bekæmpe køb-og-smid-ud tendenserne. På den anden fløj talte DSU’s forbundsformand Frederik Vad Nielsen for idéen om at skabe en kapitalstærk, statslig fond for lånte penge. En fond, der skal stille massiv risikovillig kapital til rådighed for grønne projekter.

Massiv udfordring
Forud for debatten var scenen sat af en anden ung med store ambitioner på den grønne omstillings vegne, nemlig medstifteren af Den Grønne Studenterbevægelse, Alexandra Freltoft.

Hendes budskab var, at den enkelte borger kan tage ansvar og lave forandringer – men at der uundgåeligt er nogle helt grundlæggende aspekter ved samfundet, der skal forandre sig. Hele systemet er bygget på mekanismer, der udleder CO2 og det skal vi tage fat på. Og så skitserede hun de massiv udfordringer, der venter:

- Vi skal rejse uden at udlede CO2. Vi skal spise mad, der er dyrket bæredygtigt og transporteret uden CO2 og genanvende resterne fra hele vores forbrug og fra vores affald uden at den proces udleder CO2. Det er en stor opgave, men det er en bunden opgave.

Christian Ibsen, direktør for tænketanken Concito, havde samme budskab i sit indlæg. Når det gælder klimaforandringer er der ikke tale om at det enten er individets opgave eller fællesskabets. Det er begge dele, hele tiden og for fuld skrue. Men det er politikerne, der skal tage nogle store ryk og tilpasse rammebetingelserne.

Anders Eldrup, der udover at være formand for fjernvarme-tænketanken Grøn Energi også står i spidsen for en ny kommission for grøn omstilling af personbiler, hæftede sig ved, at der netop omkring rammebetingelser både er fremskridt og stilstand at spore. Fremskridtet fandt han i at store varmepumper nu understøttes bedre af rammerne og i at der ser ud til at være bedre muligheder for at udnytte overskudsvarme fremover. Til gengæld skal der efter hans opfattelse ske mere omkring boligerne, landbruget og transporten.

Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Mandag Morgen, trak tråde fra klimadebatten til ”de gule veste” i Frankrig og var på den måde også med til at synliggøre de mange forgreninger, kampen for et grønnere klima tager ind i både socialforhold og storpolitik.

Et fælles ansvar
Og så var der ikke mindst Dansk Industris direktør Tine Roed, der indledte sit indlæg med at erkende, at klimaet er et fælles ansvar – industrien også må tage på sig.

- Klimadebatten er i høj grad en investeringsdagsorden. De store energianlæg skal være i drift i årtier for at investeringerne er tjent hjem – derfor skal investeringerne drejes det rigtige sted hen. Vi har virksomheder, der er dygtige på dette område, sagde hun og fortsatte:

Vi kan fordoble vores eksport af energiteknologi. Men udviklingen kommer ikke af sig selv, derfor er det godt at regeringen vil fremme grøn eksport og at klima er på dagsordenen. Erhvervslivet bakker op om en grøn politik og for dansk erhvervsliv vil det også være godt med et ambitiøst EU på dette område.