Schneider Electric skærper fokus på KNX med ny serie

Optimeret sortiment med flere nye produkter letter installatørernes arbejde med at vælge og installere KNX-løsninger fra Schneider Electric. Første nyhed i den nye serie, som har navnet SpaceLogic KNX, er en række optimerede interface- og koblerprodukter

Schneider Electrics Space Logic KNX.

Der er en hel del KNX-nyheder på vej fra Schneider Electric, som har givet sin brede portefølje af produkter og løsninger til KNX en omfattende opdatering.

Fremover bliver KNX fra Schneider Electric markedsført under det fælles navn SpaceLogic KNX, fortæller David Toftlund, produktchef for KNX-segmentet i Schneider Electric i Danmark:

"Med SpaceLogic KNX refokuserer vi vores tilgang til det voksende marked for KNX, og med navnet vil vi gerne signalere, at vi har KNX-løsninger til de rum, mennesker arbejder og lever i. Uanset om der er tale om meget store bygninger, mindre erhvervsbygninger eller større boliger, finder man de rigtige produkter til projektet i vores SpaceLogic KNX-portefølje."

Schneider Electric har knapt tre årtiers erfaring inden for det globale samarbejde om den åbne standard og er en af verdens førende producenter af komponenter og software til KNX.

Opdateret og optimeret program

Det nye navn på sortimentet er langt fra den eneste nyhed. Hele sortimentet bliver nemlig opdateret med nyudviklede produkter, som både kan mere og er endnu nemmere at arbejde med end tidligere.

"Kort sagt opdaterer og optimerer vi hele vores KNX-program, og det gør vi med fokus på tre hovedområder: At gøre det nemt at arbejde med SpaceLogic KNX, at produkterne og løsningerne er fleksible og at Schneider Electric leverer den absolut bedste kundesupport," siger David Toftlund.

Han fortæller, at det nye SpaceLogic KNX-sortiment blandt andet byder på mulighed for modulopbygning med master- og extensionenheder, værktøjsfri installation, quick setup via eConfigure eller ETS og enheder med flere funktionsmuligheder.

Høj sikkerhed med SpaceLogic KNX Secure

Lanceringen af de nye produkter i SpaceLogic KNX-programmet vil ske gradvist, og et gennemgående og meget vigtigt tema er understøttelsen af KNX Secure og at produkterne lever op til de højeste krypteringsstandarder som ISO/IEC18033-3, AES 128 og EN50090-4-3.

"Kundernes fokus på cybersikkerhed er øget markant, og med SpaceLogic KNX imødekommer vi kravene til høj sikkerhed," siger David Toftlund.

De første produkter i SpaceLogic KNX-serien er en række optimerede  interface- og koblerenheder. Enhederne skiller sig ud med kompakt design med optimeret placering af kommunikationsporte, høj downloadhastighed og optimal sikkerhed på både KNX-kablet, IP-kablet og internettet .

Sortimentet omfatter et USB-interface, en IP-router, et IP-interface og en linjekobler. Alle er tilgængelige hos grossisterne nu.

Læs mere om SpaceLogic KNX her

Mere fra...

17.12.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Schneider Electric lancerer banebrydende strømbeskyttelsesteknologi til datacentre

Lille klassiker med stor betydning

13.12.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Bæredygtighed og digital transformation går hånd i hånd

10.12.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

27.11.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Grundfos skærer ned på energi og driftsomkostninger med unik teknologi fra Schneider Electric

25.11.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Nyt modul til kommunikation med Compact NSX maksimalafbrydere

22.11.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Aeven og Schneider Electrics FFR-løsning sætter nye standarder