Jobopslag

Servicekoordinator/assistent til vores kontor i Søborg

SIF Gruppen A/S

www.sif.dk/

  • sif@sif.dk
  • 39 750 750
  • Generatorvej 12
Se profil  
Stilling: Servicekoordinator/assistent
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 30.11.2019
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 25.10.2019
Søg job  

Ønsker du at blive en del af en spændende og faglig kompetent virksomhed, med rig mulighed for at udvikle dig fagligt såvel som personligt? Så er det måske dig vi søger til stillingen som vores nye servicekoordinator/administrative assistent.

Du planlægger og koordinerer opgaver og ressourcer

Som servicekoordinator/administrativ assistent vil du stå for planlægning, opdatering og udvikling af det administrative grundlag for håndtering af opgaver, som skal udføres i de afdelinger, du bliver koordinator/assistent for. Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Fakturering
  • Godkendelse af timeforbrug fra montører på igangværende ordrer
  • Modtage og iværksætte ordre fra kunder – dvs. planlægge og booke montørerne i vores planlægningsværktøj
  • Løbende kunde- og montørkontakt
  • Support og supplement til projektledere i dagligdagen

Vi tilbyder et ansvarsfuldt og selvstændigt job, hvor du bliver en del af administrationsgruppen bestående af fire servicekoordinatorer, syv administrative assistenter og 1 kontorelev, alle med reference til driftsadministrationschefen.

Du får gode muligheder for at udvikle dig

I SIF Gruppen tilbyder vi alle vores medarbejdere løbende efteruddannelse og udvikling igennem vores kompetence- og uddannelsesplatform SIF Akademi. På denne måde sikrer vi at vores medarbejdere hele tiden er kompetencemæssigt og personligt klædt på, til at efterleve både egne ønsker og faglige krav, og samtidig følger den udvikling der er i branchen.

Du har relevant erfaring og tager ansvar

  • Du har erfaring inden for administration generelt
  • Du er kontoruddannet, gerne med lidt teknisk indsigt. Branchekendskab er en fordel
  • Du kan håndtere mange opgaver af vekslende karakter
  • Du har overblik, og sætter en ære i at udføre og aflevere opgaver med grundighed og høj kvalitet
  • Du har stærke administrative og IT-mæssige kompetencer gerne med erfaring fra Navision
  • Du har erfaring med Excel og den øvrige officepakke
  • Du har gennemslagskraft, og begge ben plantet solidt på jorden
  • Du kan bidrage med kreativitet og nytænkning
  • Du har en stærk ansvarsfølelse, og en god kollega- og kundeforståelse
  • Du er både selvstændig og fællesskabsorienteret – og med masser af humor

Ansøgning:

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsadministrationschef Lone Bech på telefon 26 322 961. Hvis du kan se dig selv som en del af SIF familien, ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning med CV snarest mulig på job@sif.dk, med emnetitlen ”Servicekoordinator/assistent – att. LBE”. Vi modtager ansøgninger frem til d. 30. november, og gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.

SIF Gruppen som arbejdsplads:

SIF Gruppen er en solid virksomhed i løbende udvikling, med mange års erfaring og et højt ambitionsniveau. Vi er bevidste om at, at det er vores medarbejdere, som er nøglen til at opnå vores forretningsmæssige mål. Vi tilbyder et godt og sikkert arbejdsmiljø med gode arbejdsforhold og frihed under ansvar. Der hersker generelt en uformel omgangstone og en god atmosfære i virksomheden, og vi lægger vægt på gensidig respekt og tillid på alle niveauer. Vi nærer stor respekt for privatlivet og tilbyder mange sjove og hyggelige sociale arrangementer for vores medarbejdere og deres familier.

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere