Siemens giver Lemvigh-Müller titlen 'Value-Added Reseller'
Lemvigh-Müller anerkendes af den tyske koncern for ikke at gøre som andre grossister.
Siemens har optaget Lemvigh-Müller i sit partnerprogram af grossister og tildelt firmaet titlen Value-Added Reseller, oplyser Lemvigh-Müller i en pressemeddelelse. Det betyder med andre ord, at Siemens anerkender stål- og teknikgrossisten for blandt andet at tilbyde et højt niveau af support og teknisk rådgivning til kunder. Salgsdirektør Jørgen Kristiansen fra Siemens uddyber:
Lemvigh-Müller skiller sig markant ud fra andre grossister og har løbende udbygget deres kompetencer, så kunderne eksempelvis kan få professionel rådgivning om de varer, de køber. Vi ser derfor Lemvigh-Müller som vores forlængede arm på det danske marked ikke mindst fordi virksomhedens vidensniveau er så godt, at Lemvigh-Müller kan give rådgivning på samme høje niveau, som Siemens selv kan give til kunderne", fortæller salgsdirektøren.
De rosende ord kommer efter et længerevarende samarbejde mellem Siemens og Lemvigh-Müller, og som Jørgen Kristiansen udtrykker: "...derfor er det også helt naturligt, at vi indlemmer dem i vores verdensomspændende partnerskabsprogram". Salgsdirektøren fortæller endvidere, at optagelsen sker på anbefaling fra den tyske moderkoncern.
Læs også: Lemvigh-Müller og Zense Technology i nyt samarbejde
Hos Lemvigh-Müller bringer skulderklappet fra Siemens glæde. Kategorichef Henrik Lykke Lilleholt er ikke i tvivl om, hvad der har bragt dem den fine titel fra Siemens:
Modsat mange andre i markedet har vi hos Lemvigh-Müller opbygget og udbygget vores interne og eksterne kompetencer, så vi er i stand til at yde kunderne en bred teknisk support, når de køber en vare, slår kategorichefen fast.
Det er første gang, at en ikke-tysk forhandler af Siemens produkter er blevet en del af partnerprogrammet.
-CHM