Skoleelever har selv målt skolers indeklima

Undersøgelsen af indeklimaet, hvor næsten 800 klasser har indsendt måleresultater, blev gennemført i september. Elever landet over undersøgte indeklimaet i klasselokaler i et storstilet masseeksperiment, som er arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Naturvidenkabsfestival og forskere fra DTU. Og indeklimaet i klasserne ser ikke for godt ud. Forsøget er specielt, fordi eleverne selv har udført målingerne. Derved har man fået mange flere målinger, end man ellers kunne få.

”Resultaterne af elevernes målinger fra Dansk Naturvidenkabsfestival er opsigtsvækkende. Kun i 44 procent af klasserne var indholdet af CO2 i luften under arbejdstilsynets anbefalede grænse på 1000 ppm. Det vil sige, at 56 procent af klasserne lå over et acceptabelt niveau. Tyve procent lå endda mere end dobbelt så højt som anbefalet,” siger lektor Geo Clausen fra DTU Byg.

CO2-indholdet er et mål for, hvor godt der bliver ventileret i forhold til hvor mange personer, der opholder sig i lokalet. Ppm står for ”dele pr. million” og angiver i denne sammenhæng, hvor mange ud af en million luftmolekyler, der er CO2-molekyler. Tidligere forskning på DTU Byg har vist, at elevernes evne til at lære falder markant, når indholdet af CO2 kommer op mellem 1000 og 2000 ppm.

I virkeligheden er det nok værre
”Det er svært at forestille sig, at man kan koncentrere sig ordentligt, hvis vi kommer op over 3.000 ppm,” siger Geo Clausen. Han understreger, at målingerne er foretaget i en periode med varmt vejr, hvor man må regne med, at der er flere vinduer åbne end ellers, og at målingerne typisk er foretaget i løbet af formiddagen, før luften er blevet virkelig dårlig, så resultaterne er på ingen måde et worst case-scenarie.

Og så er der svampesporerne
Selv om forsøget ikke er udført af eksperter, og derfor ikke kan stå alene, kan man tolke resultaterne som et tegn på, at det står skidt til med indeklimaet på de danske skoler, siger lektor Birgitte Andersen fra DTU Systembiologi. I den del af eksperimentet, som hun er ansvarlig for, har eleverne set på mængden af skimmelsvampesporer i klasselokalerne, og også på det felt er resultaterne ganske tydelige. 30 klasser har talt 100 eller flere svampekolonier i en petriskål, der stod åben i en time i klasseværelset, og ca. halvdelen af alle klasser havde talt mere end 30 svampekolonier. Der findes ikke grænseværdier for skimmelsvampe, men hendes egen tommelfingerregel siger, at i et godt indeklima bør der ikke være meget mere end 30 svampekolonier på en petriskål med den anvendte analysemetode.

”Det er klart, at det kan smutte med optællingen eller indberetningen for nogle klasser, men så mange klasser kan ikke tælle så meget fejl. Det er meget høje tal,” siger hun. Hun understreger, at et højt antal svampesporer ikke nødvendigvis er ensundhedsfare, da langt de fleste svampe kommer udefra og er uskadelige.

”Men viser et resultat mange svampesporer fra svampetyper, der typisk optræder inden døre, bør man tjekke rengøringen og udluftningen og for eventuelle vandskader. En gammel skive brød oven på et skab eller et muggent æble i et hjørne kan også sende mange svampesporer i omløb,” siger hun.

Gamle skoler er værst
Undersøgelsen viser, at nye skoler klarer sig bedre end gamle med hensyn til indeklima. I skoler bygget før 1930 har 73 procent af de undersøgte skoleklasser et CO2-indhold over 1.000 ppm. Den viser også, at ventilationen i klasselokalerne har indflydelse på indeklimaet.

”De skoler, hvor man har ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning, klarer sig langt bedre end de fleste andre skoler,” siger Geo Clausen, der dog understreger, at vi i dag har mere avancerede udformninger af naturligt ventilerede skoler, der klarer sig udmærket.

Masseeksperimentet er blandt andet støttet af Danmarks Lærerforening, Gymnasieskolernes
Lærerforening og NordForsk.