Smarte løsninger til smarte byer

Digitaliseringen af vores byer kan betyde nye forretningsmodeller, højere komfort for borgerne og lavere CO2-belastning. Men det kræver en nytænkning af kunde-leverandørforholdet og åbenhed fra begge parter, viser erfaringerne fra et ABB-projekt i Sverige. Kodeordet er samarbejde.

19.12.2018

Sponseret

ABB A/S

Over det meste af verden tales der om smarte byer. Fra New York over Venedig til København og Aarhus etableres der intelligente løsninger, der skal få trafikken til at glide nemmere, energiressourcerne til at strække længere og byerne til at blive bedre at bo i.

Den helt afgørende hurdle er imidlertid, hvordan man rent lavpraktisk får byens infrastruktur bundet sammen. Og ikke mindst, hvordan man som by sikrer sig et koncept, der passer til byen og er langtidsholdbart.

Hvordan det kan lade sig gøre i praksis, er den svenske by Västerås et godt eksempel på. Sveriges femtestørste by tager i disse år syvmileskridt mod at blive en smart, digital by via en yderst ambitiøs plan om at koble alle kommunens offentlige instanser – forsyningsvirksomheder, beredskab, trafik og så videre – op på det samme automationssystem, så eksempelvis udrykningskøretøjer kan få grøn bølge gennem byen.

- Det, der gør Västerås interessant i en smart city- kontekst, er kommunens enorme ambition. Det er sjældent, man ser en by, der har så ambitiøs en vision. Det er også med til at give os som partner nogle erfaringer, som vi kan bruge i andre byer, fortæller Martin B. Petersen, der er salgsdirektør for ABB i Nordeuropa inden for kraftvarme, fjernvarme og vand og personligt involveret i Västeråsprojektet. 

Ét centralt automationssystem
Første skridt på vejen mod den vision er at bygge et digitalt skelet under kommunens energiforsyning. Det hjælper ABB det lokale energiselskab Mälarenergi med.

Mälarenergi driver blandt andet lokale vandkraftværker, det lokale elværk, et affaldsforbrændingsanlæg, flere spildevandsanlæg og et fibernetværk. Hen over de næste år skal ABB i samarbejde med blandt andre Microsoft samle og visualisere Mälarenergis mange data, så man i fremtiden kan levere energi billigere, bedre og mere klimavenligt end i dag, blandt andet via ét centralt automationssystem.

Erfaringerne fra det svenske projekt kan sagtens overføres til Danmark, da svenskernes infrastruktur i høj grad ligner den danske, lyder det fra Martin B. Petersen.

- Men det specielle ved den her digitale omstilling er, at man ikke kan bruge den samme løsning til to projekter, da løsningerne altid tager udgangspunkt i den enkelte kundes behov, understreger Martin B. Petersen.

Samarbejdet blev vendt på hovedet
I hans optik er samarbejde og åbenhed to nøgleord, når man snakker smarte byer og digital omstilling. At udforme et digitalt skelet under en by kræver nogle helt andre samarbejdsformer end traditionel silotænkning, fordi der skal udveksles data på kryds og tværs af mange forskellige sektorer.

Men også selve projektfasen har godt af at blive vendt på hovedet. Som optakt til Västerås-projektet afholdte ABB eksempelvis flere workshops med Mälarenergi og afleverede et proof-of-concept, inden man overhovedet havde skrevet under på en kontrakt.

- Samarbejdsmodellen er helt afgørende. Fejlskud er okay i sådanne projekter. Vi kommer aldrig til at gå ind i et lokale og bruge to år på at udvikle en forkert løsning. Digitaliseringen går så hurtigt, at vi er nødt til at arbejde hurtigt og agilt. Kunderne skal åbne op, men vi skal som leverandører og partnere også være åbne om, hvad der er muligt og ikke muligt, fortæller Martin B. Petersen, som uddyber, at Mälarenergi ikke er bundet til ABB-teknologi på den kommende platform.

I forbindelse med Västerås-projektet samarbejder ABB med Microsoft om Microsofts cloud-løsning Azure, hvilket allerede har ført til flere innovative indspark, fortæller Martin B. Petersen.

- Microsoft har vist, hvordan man kan bruge ansigtsgenkendelse til at forhindre, at uvedkommende kommer ind på et anlæg. Sådan noget havde man ikke tænkt over for tre år siden, men i dag tager det tre minutter at installere.

Når tingene begynder at tale sammen

Herhjemme er ABB blandt andet involveret i projektet EnergyLab Nordhavn, der har til formål at opbygge et smart energisystem til Nordhavns nye bydel.

For en automationsleverandør som ABB med mange årtier på bagen er det ifølge Martin B. Petersen spændende at være med til at opleve, hvordan tidligere isolerede produktionsøer som kraftvarmeværker, biogasanlæg, rensningsanlæg nu er begyndt at tale sammen.

- For os ligger der en enorm vigtig opgave i at få integreret al den viden, der ligger i ABB, ind i de her smart city-løsninger. Vi har en kæmpe erfaring i at styre pumper og kraftværker, og lige pludselig begynder vi at kunne sætte alle disse legoklodser sammen, fordi man har det hele samlet på skærmen foran sig.

København og Aarhus er internationalt anerkendte for deres smart cities-ambitioner, men ifølge Martin B. Petersen er cases som Västerås med til at understrege, at det at digitalisere sin infrastruktur vil være relevant for langt de fleste større forsyningsselskaber og byer i Danmark. 

- Kodeordet er samarbejde. Det er en helt anden måde at gribe kunder-leverandørforholdet an på, og jeg håber virkelig, at kunderne vil gribe de digitale muligheder.

Mere fra...

02.12.2024ABB A/S

Sponseret

ABB gør det enkelt med simpel lysstyring

29.11.2024ABB A/S

Sponseret

Montana sparer 30 procent på energiforbruget med ABB energioptimering

11.06.2024ABB A/S

Sponseret

Nordværk får installeret nye brydere med mindre besvær

09.04.2024ABB A/S

Sponseret

Undgå lynskader med transientbeskyttelse

09.02.2023ABB A/S

Sponseret

ABB sikrer virksomheder forsyningssikkerhed med virtuelle minikraftværker

20.05.2022ABB A/S

Sponseret

Københavnske skraldebiler bliver elektriske