25.05.2022  |  EL  |  Branchen

Sofie Emilie Larsen er elbranchens nye talent

Indhold fra partner Hvad er dette?

Årets legat målrettet unge eltekniske talenter blev overrakt på El & Teknik 2022 i Odense Congress Center. Hvert år uddeler Den Eltekniske Sektion i VELTEK et til to legater på 15.000 kr.

Hos den Eltekniske Sektion i VELTEK, ønsker vi at understøtte og investere i den eltekniske branches fremtid. Unge mennesker er vores fælles fremtid, og det er deres kompetencer og innovative idéer, der skal drive branchens udvikling, løsninger og koncepter. Bestyrelsen i den Eltekniske Sektion uddeler hvert år et legat på 15.000 kr. til at understøtte netop dette formål.

Sekretariatet har modtaget flere kvalificerede kandidater, som alle er indstillet til legatet af deres uddannelsesinstitution. I år har bestyrelsen valgt at overrække legatet til 19-årige Sofie Emilie Larsen, som er under uddannelse til elektriker på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier. Sofie udmærker sig ved at være et stort aktiv i sin klasse, der tænker ud ad boksen og glædeligt deler ud af sin viden og formelsamlinger til sin klassekammerater. Sofie har en naturlig interesse for faget, som resulterer i diverse excel-ark med dimensionering af kabler, formelsamlinger samt gode noter med eltekniske svar.

Vi lagde særligt mærke til Sofies engagement og passion for faget. Sofies måde at inspirere sine klassekammerater på er meget værdifuld, og det var vi i bestyrelsen enige om er særlig interessant”, fortæller, Thomas Andersen, Formand for Den Eltekniske Sektion og VP i Schneider Electric A/S, og fortsætter:

De sidste par år er legatet gået til unge talenter, der havde et koncept, som var supernørdet. I år går legatet til et ungt menneske, der alene med sin personlighed og faglige kompetencer kan inspirere sin omverden – og det er vigtigt også at have øje for, når vi uddeler denne anerkendelse.”

Sofie Emilie Larsen er en ung kvinde med høje ambitioner, men ikke mindst er hun også dygtig til at være dygtig sammen med andre. Med legatet håber man i Bestyrelsen i Den Eltekniske Sektion, at Sofie med sin person og sit engagement kan være med til at drive sine klassekammerater. At unge mennesker kan se og lade sig inspirere af, at det sagtens kan lykkes at blive set og anerkendt som den man er, og med de kvalifikationer man har.

Da jeg først hørte, at jeg var nomineret og tilmed var blevet valgt, var jeg i chok. Det var overhovedet ikke noget, jeg havde forventet. Det er kæmpestort”, fortæller en meget glad Sofie Emilie Larsen efter legatoverrækkelsen på El & Teknik-messen i Odense den 3. maj 2022. Og det er ikke uden grund, at Sofie er blevet indstillet til legatet med flotte rosende ord af både sine klassekammerater og faglærer:

Noget af det første, jeg gjorde, da jeg begyndte på studiet, var at lave en formelsamling, som vi kunne bruge i klassen. Jeg gik hjem og brugte 3 timer efter skole og skrev 14 sider med formler. Langsomt har jeg lavet mere og mere på den her samling, så den var klar til vores skriftlige prøve, og så alle i klassen kunne bruge den”, fortæller Sofie.

Hun har 3 år tilbage af sin uddannelse på Svendborg Erhvervsskole, og er endnu ikke fast besluttet på, hvilken retning hendes karriere skal gå. Hun har en særlig interesse i smart home løsninger og automatik, og forestiller sig sin fremtid inden for dette fagområde.

”Legatet skal hjælpe mig med at finansiere et kørekort. Som elektriker er der rigtig meget kørsel involveret i arbejdet for at komme rundt, så det er næsten umuligt ikke at have kørekort. Nu har jeg mulighed for at få det gjort, og det er virkelig til stor hjælp”, afslutter Sofie Emilie Larsen med et stort smil.

Om legatet

Hvert år uddeler Den Eltekniske Sektion i VELTEK et til to legater på 15.000 kr. målrettet unge eltekniske talenter under uddannelse til enten elektriker, installatør, ingeniør eller el-teknisk handelselev med det formål at understøtte og investere i den eltekniske branches fremtid.

For at kunne modtage legatet skal man indstilles af den pågældende uddannelsesinstitution, som vedkommende går på.

Læs mere om legatet her 

Tags: VELTEK

Mere fra VELTEK

VELTEK

www.veltek.dk

VELTEK er Danmarks største tekniske brancheorganisation og repræsenterer cirka 129 virksomheder med en samlet omsætning på over 30 milliarder kroner i Danmark. VELTEK er repræsenteret i: Transport- og Bygningsministeriets Specialudvalg, VA-styregruppen under ETA Danmark, bestyrelsen for Dansk Center for Lys (DCL), bestyrelsen for Elretur og branchepanele…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere