Solar skifter ud i toppen

Solar-koncernen skifter ud på pladserne i ledelsesteamet. Stor-grossisten ansætter blandt andet en ny Commercial Director og siger samtidig farvel til deres Corporate Sales and Marketing Director og Corporate Market Director.

Solar-koncernen skifter ud i deres ledelsesteam og ansætter blandt andet en kommerciel direktør, som fremover skal være en del af Solars ledelsesgruppe. I samme omgang fratræder Solars Corporate Sales and Marketing Director, Claudio Christensen, samt Solars Corporate Market Director, Per Andersen, deres stillinger. Foto: Solar.

Hugo Dorph har blandt andet været administrerende direktør i den danske børsnoterede IT-virksomhed Maconomy frem til det tidspunkt, hvor virksomheden blev solgt til amerikanske Deltek. Foto: Solar .

Solar-koncernen skifter ud i deres ledelsesteam og ansætter blandt andet en kommerciel direktør, som fremover skal være en del af Solars ledelsesgruppe.

Jobfunktionen, der er ny i Solar, inkluderer salg og marketing, product/industry management samt forretningsudvikling og skal varetages af 49-årige Hugo Dorph, der er en erfaren international leder med en lang karriere inden for blandt andet salg- og e-handel.

Læs også: Solar-chef utilfreds med resultat

”Med udnævnelsen af Hugo Dorph styrker vi vores fokus på forretningsstrategi og forretningsudvikling på tværs af koncernen. Solar har et uudnyttet kommercielt potentiale, som jeg er overbevist om, at Hugo Dorph vil være den rette person til at forløse i samarbejde med den øvrige ledelsesgruppe. Digitale salgs- og marketingskanaler har stor betydning for Solar, og da Hugo Dorph har været involveret i e-handel siden 1995, kunne vi ikke have fundet en mere erfaren leder til posten”, pointerer Anders Wilhjelm, der er koncernchef Solar.

Læs også: Ny Solar-chef skal øge indtjeningen

Solar vil ligeledes styrke sine indkøbsaktiviteter på tværs af datterselskaberne, og derfor overdrager koncernen det overordnede ansvar for indkøb til Jan Willy Fjellvær, som vil varetage ansvaret sideløbende med sine opgaver som Chief Executive Director i Solar Norge.

Solar siger farvel
De nye organisationssændringer indebærer også, at Solar siger farvel til deres Corporate Sales and Marketing Director, Claudio Christensen. Claudio Christensen har været med til store dele af udviklingen af Solars salgs- og e-handelsaktiviteter.

Derudover fratræder Corporate Market Director, Per Andersen, også sin stilling. Per Andersen har spillet en stor rolle på hele indkøbs- og product management-området. 

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

METRO THERM A/S

Sponseret

Få sparring om METRO THERMs produktløsninger

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle