Spørg leverandørerne mere til råds
Opfordringen er især møntet på det offentlige. Her har man øget sit fokus på ressourceforbrug, og på den baggrund kan det undre at stat, regioner og kommuner stort set ikke gransker markedet for tidssvarende lyskilder, siger direktør Carsten Larsen fra Højager Belysning, som også mener, at installatørerne er for langsomme til at tage nye teknologier til sig.
Af Peter Jürgensen
Når offentlige institutioner udbyder opgaver i licitation, sker det desværre ofte, at man det pågældende sted ikke kender sit eksakte forbrug. I reglen har man også kun et sporadisk eller slet intet kendskab til de nye, effektive og energirigtige lyskilder, som findes på markedet. Ved at orientere sig og dermed øge sit kendskab til markedet, ville det helt sikkert være muligt for offentlige virksomheder at opnå såvel bedre udbud som bedre indkøb. Desværre virker det ikke som om, indkøberne hos stat, regioner og kommuner anser det for deres primære opgave at undersøge, hvor de kan få de optimale lyskilder.
Det mener direktør Carsten Larsen fra den landsdækkende el-grossistvirksomhed Højager Belysning A/S, som leverer omkring halvdelen af sine armaturer og lyskilder til det offentlige. Han opfordrer på den baggrund kraftigt til, at indkøbsansvarlige på de offentlige institutioner researcher markedet og tager nogle grundige samtaler med de væsentlige udbydere inden valget af lyskilder og armaturer træffes.
Den teknologiske og designmæssige udvikling af lyskilder går i disse år meget hurtigt, og der kommer til stadighed nye produkter og nye og energirigtige løsninger på markedet, siger Carsten Larsen, som tilføjer, at de offentlige udbydere, hvis de ønsker det, har rig anledning til at møde de relevante virksomheder på udstillinger og messer, hvor disse præsenterer deres nye produkter.
Dette sker desværre i dag kun i meget begrænset omfang, hvilket jeg finder lidt paradoksalt, ikke mindst i betragtning af, at det offentlige har skærpet vilkårene for hele sin indkøbspolitik og herunder har stigende fokus på økonomi og ressourceforbrug, siger han.
Forkerte lysstofrør
Vi oplever for eksempel, at sygehusene har et meget stort behov for rådgivning, hvad angår valg af lyskilder. Vores firma har 14 konsulenter, som hver dag kører ud og rådgiver, og ofte konstaterer vi, at for eksempel lysstofrørene har forkert og utilstrækkelig farvegengivelse. Her kunne vi rådgive langt mere end vi gør i dag, såfremt vi blev spurgt til råds. Måske tror de ansvarlige på offentlige institutioner, at den ene farve er lige så god som den anden. Imidlertid kan man langt bedre skelne kontrasterne i koldere lys. Dertil kommer, at al belysning ifølge DS 700 skal have en farvegengivelse på over 80 RA, når der færdes medarbejdere i det pågældende område. Den slags vigtige detaljer kunne vi også rådgive om, lige som vi også gerne ville give råd og vejledning vedrørende ubehagelig blænding fra elektrisk lys, siger Carsten Larsen.
Hvis man for eksempel arbejder ved en computer, vil almindelige nedadlysende armaturer give en direkte blænding, som generer øjnene. Det kan undgås ved såkaldt uplight belysning, hvor lyset kastes op mod loft og væg, hvorefter det reflekterer ned i lokalet på en blød, behagelig og blændfri måde. Denne form for armaturer er ikke væsentlig dyrere end traditionel belysning, men giver til gengæld et betydelig sundere arbejdsmiljø, men desværre er der indtil videre kun få offentlige kontorer, der har opdaget det.
Mere lys for mindre energi
Gennem de senere år er senge- og undersøgelseslamper til brug for sygehuse ligeledes blevet betydeligt mere funktionelle. Således er de i dag indkapslet i lukkede systemer, hvilket gør dem mere rengøringsvenlige. Dertil kommer, at de gennem de senere år er blevet langt mere energibesparende. Man får kort sagt mere lys for mindre energi, lige som lamperne nu også fås med natlysdiode, således at det er muligt at orientere sig i mørke. Ydermere er lamperne afskærmede, så man ikke, lige som tidligere, risikerer at stikke hånden op i lyskilden, siger Carsten P V Larsen.
Installatører skal op på mærkerne
Som grossistvirksomhed har vi en del kontakt med installatørerne, og det er vores indtryk, at de desværre også er langsomme til at tage de nye teknologiske muligheder til sig. Frem for alt er de - efter min mening - ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, at de også selv har en vigtig rådgiverfunktion i forhold til kunderne. Vi oplever ofte i forbindelse med de nye trådløse systemer til styring af lys, at installatørerne først installerer teknologien, når vi grossister har opfordret kunderne til at prøve det.
Frem for alt har kunderne i dag mulighed for at vælge lyskilder og armaturer med langt højere virkningsgrad end det var muligt for blot få år siden, hvilket medfører en kæmpe besparelse på el-regningen.
Som eksempel nævner Carsten Larsen, at Højager Belysning allerede i en årrække har markedsført specielle lysstofrør, som holder længere end almindelige lysstofrør, og i dag kan man levere alle typer lysstofrør som long-life produkter. Med disse rør hæves levetiden typisk tre til fire gange i forhold til standard-lyskilder.
Dette giver meget store besparelser, specielt i de virksomheder og institutioner, hvor mængden af lyskilder er omfattende og udskiftningen er besværlig.
Endelig er der hele problematikken vedrørende brug af intelligent belysning, hvor lyset styres af dagslysindfaldet. Intelligent belysning vil typisk indebære, at det elektriske lys i dagtimerne kun bruger 15-20 procent af den installerede effekt. Teknologien vinder gradvis indpas i private hjem samt i virksomheder, hvorimod offentlige virksomheder og institutioner foreløbig kun i beskedent omfang har valgt at installere intelligent belysning, selv om der er masser af penge at spare, slutter Carsten Larsen.