22.09.2021 | Navnenyt

Største opkøb i virksomhedens historie: Ardex overtager aktiemajoriteten i wedi.

NYT SAMARBEJDE ETABLERES

 

Witten, 21. september 2021

Ardex fortsætter med at vokse: Den Witten-baserede byggekemikaliespecialist overtager aktiemajoriteten i wedi GmbH, en førende producent af systemløsninger til vådrumsløsninger af høj kvalitet med hjemsted i Emsdetten. Dermed er det største opkøb i virksomhedens historie en realitet.

Medarbejderne i begge familiedrevne virksomheder er allerede blevet informeret om den forestående udvikling. I denne henseende har ledelsen gjort det klart, at wedi fortsat vil fungere uafhængigt. Desuden vil Stephan Wedi og Fabian Rechlin forblive på deres direktørposter for wedi. Stephan Wedi vil ligeledes fortsætte i sin aktionærrolle.

 

For Mark Eslamlooy, administrerende direktør for Ardex Group, er dette nye samarbejde en stor milepæl i virksomhedens udvikling - og hans glæde over det fremtidige samarbejde med wedi er tilsvarende stor.

”Ardex-gruppen tager et stort skridt fremad med opkøbet af markedslederen for vandtætte byggeplader- og konstruktionssystemer wedi. Der kunne ganske enkelt ikke være en bedre måde at forbedre vores systemer på - Ardex og wedi er to stærke mærker, der supplerer hinanden på en ideel måde. Som familiedrevne virksomheder deler vi også en fælles forståelse af vigtigheden af nærhed til kunden og samarbejde med denne, samt innovation og kvalitet på produktsiden. Alt i alt er det det perfekte grundlag for et vellykket samarbejde. ”

 

Wedi's administrerende direktører, Stephan Wedi og Fabian Rechlin, anser også samarbejdet som en enorm fordel for de to virksomheder. Frem for alt var det internationale Ardex-netværk og de supplerende styrker og synergi inden for produktområderne en vigtig faktor for wedi for at nå sin beslutning. ”Ardex er en perfekt vækstaccelerator for os – tænk blot på de mange globale markeder og det fælles innovationspotentiale. Det var af enorm betydning for os, at vi fandt en partner, som vi kan værne om vores uafhængighed med samt bidrage med vore egne styrker for at sikre fælles vækst. For at lykkes med dette vil vi fortsat implementere de allerede planlagte kapacitetsudvidelser sammen med Ardex. Sagen ligger mig således meget nært, og fra begyndelsen var min mavefornemmelse omkring Ardex ekstremt positiv,” siger Stephan Wedi.

wedi har allerede stor succes i Europa, i særdeleshed i Tyskland og Frankrig, ligesom det er markedsleder i Nordamerika – hvor virksomheden siden 2017 har haft egen fabrik i Batavia, Illinois. Formålet med samarbejdet med de andre selskaber i Ardex Group er at udvikle og udvide denne position. “Wedi og Ardex supplerer hinanden glimrende, ikke kun i Tyskland, men også på andre kernemarkeder som USA, Australien og New Zealand, Frankrig, England, Østrig, Schweiz eller Benelux. Ardex-koncernens innovative styrke er helt enorm, og derfor forventer vi at gøre betydelige fremskridt,” tilføjer Fabian Rechlin. ”Vores samarbejdspartnere har længe opmuntret os til at tage et stort skridt fremad. Det gør vi nu.”

 

Uafhængige familieejede virksomheder

For begge virksomheder gælder vigtigheden af, at de bevarer deres uafhængighed fuldt ud. I fremtiden vil wedi være et selvstændigt selskab inden for Ardex Group, hvor de vil være ledet af dets nuværende administrerende direktører Stephan Wedi og Fabian Rechlin.

Selskabsnavnet, dets geografiske placering, varemærkenavnet og marketingstrategien ændrer sig heller ikke. Det samme gælder for kontaktpersoner for kunder og leverandører.

 

Opfinder af vandtætte byggeplader- og konstruktionssystemer

wedi er markedsleder for vandtætte byggeplader- og konstruktionssystemer i Europa og Nordamerika. Denne succeshistorie begyndte i 1983 med opfindelsen af ​​en total vandtæt byggeplade - den dag i dag er wedi byggepladen med den blå kerne stadig virksomhedens varemærke. Det, der begyndte som en enkeltmandsvirksomhed i hans garage derhjemme, er nu en stor, velkendt international virksomhed med mere end 500 ansatte, og bl.a. et produktionssted i USA.

Parterne er enige om ikke at oplyse de økonomiske vilkår for samarbejdet.

Metzler Corporate Finance har alene støttet wedi i denne transaktion som opkøbs-og fusionsrådgiver.

 

Om Ardex

Ardex GmbH er en af ​​de globale markedsledere inden for højtydende specialbyggematerialer. Som en familieejet virksomhed har virksomheden søgt en bæredygtig vej til vækst i mere end 70 år. Ardex-koncernen beskæftiger i dag mere end 3.900 medarbejdere, og er til stede i mere end 100 lande på alle kontinenter – bl.a. med en omfattende tilstedeværelse på et af sine kernemarkeder, Europa. Med mere end ti store varemærker genererer Ardex et samlet årligt salg på mere end 930 millioner euro på verdensplan.

 

Om wedi

wedi GmbH, baseret i Emsdetten, er en førende producent af og systemudbyder til vandtætte byggeplader- og konstruktionssystemer i Europa og Nordamerika. Den vidtspændende portefølje suppleres af designoverflader af højeste kvalitet, som giver yderligere designmuligheder på badeværelset. Med sine innovative løsninger og den garanterede produkt- og systempålidelighed tilbyder wedi i dag holdbare, bæredygtige og komplette løsninger til vådrummet.

Familievirksomheden, der blev grundlagt i 1983 af Helmut Wedi, beskæftiger i øjeblikket omkring 500 medarbejdere, og er til stede i mere end 50 lande.

 

 

Pressehenvendelser bedes sendt til:

Ardex GmbH

Janin Settino, Friedrich-Ebert-Strasse 45, 58453 Witten, Tyskland.
Tlf: +49 2302 664-598, e-mail: janin.settino@ardex.de

 

wedi GmbH

Volkmar Harnischmacher, Hollefeldstrasse 51, 48282 Emsdetten, Tyskland.
Tlf: +49 2572 156-190, e-mail: volkmar.harnischmacher@wedi.de

Mere fra wedi GmbH

wedi GmbH

https://www.wedi.de/dk/

En rigtig god arbejdsmiljøvenlig løsning på grund af lav vægt, og yderst velegnet til baderum, da wedi er 100 % vandtæt, samtidig er løsningen ligeledes både energi- og miljøvenlig! wedi er systemudbyder af innovative byggeprodukter. Hos os finder de et bredt sortiment inden for individuelle ønske badeværelser fx med dampoaser, fl…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere