Staten skal spare endnu mere energi i bygninger frem mod 2030
Staten skruer op for energispareindsatsen med nye ambitiøse energisparemål frem mod 2030. Staten vil reducere sit energiforbrug med yderligere 42.480 MWh i bygninger ejet og benyttet af den statslige forvaltning. I de øvrige bygninger, som de statslige institutioner benytter, skal forbruget nedbringes med 10 procent over de næste 10 år.
Kravene i et nyt cirkulære betyder, at energiforbruget skal reduceres med minimum 42.480 MWh i de bygninger, som statsforvaltningen både ejer og benytter sammenlignet med energiforbruget i 2020. Arkivfoto..
Der er fortsat store potentialer for besparelser i energiforbruget i statens bygninger, og i klimaaftalen om energi og industri mv. 2020 aftalte forligspartierne derfor, at en ny energispareindsats for staten skal være på plads, når den eksisterende indsats udløber i 2020. Med den nye indsats stilles der selvstændige krav dels til de bygninger, som ejes og benyttes af den statslige forvaltning og krav til øvrige statslige bygninger som for eksempel gymnasier, universiteter og museer. Denne beslutning er nu udmøntet i et nyt cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, der trådte i kraft den 1. januar 2021. Cirkulæret sætter rammen for energispareindsatsen i de statslige bygninger frem mod 2030.
Kravene i cirkulæret betyder, at energiforbruget skal reduceres med minimum 42.480 MWh i de bygninger, som statsforvaltningen både ejer og benytter sammenlignet med energiforbruget i 2020. Det gælder for eksempel energiforbruget i departementer og styrelser. Det svarer til, at der årligt skal renoveres 3 procent af det samlede etageareal i de omfattede bygninger op til energimærke B, og det vil sikre, at Danmark opfylder kravene i EU's energieffektivitetsdirektiv.
Her har jeg store forventninger til, at det nye krav om energieffektivitetsplaner sikrer en mere ambitiøs og systematisk indsats.
Stig Uffe Pedersen
National forpligtelse går videre end EU-krav
For at sikre at hele staten arbejder målrettet med at reducere energiforbruget, indeholder cirkulæret en national forpligtelse, som går videre end de krav, som EU stiller i energieffektivitetsdirektivet. Den nationale forpligtelse betyder, at der i de øvrige bygninger, som statslige institutioner benytter, skal leveres besparelser på minimum 10 procent over de næste 10 år. Det gælder for eksempel gymnasier, universiteter og museer. Forpligtelsen betyder, at der skal foretages energibesparelser svarende til cirka 173.000 MWh i perioden 2021-2030 for denne del af bygningsmassen.
De nye energisparemål sikrer, at staten går foran med det gode eksempel og inspirerer andre offentlige og private bygningsejere i deres indsats for at reducere energiforbruget til gavn for den grønne omstilling.
”Vi skal fortsætte den gode indsats frem til 2030. Men da mange af de nemme energibesparelser allerede er gennemført, vil det med tiden blive sværere at gennemføre tilstrækkelige energibesparelsesprojekter for at nå sparemålene. Her har jeg store forventninger til, at det nye krav om energieffektivitetsplaner sikrer en mere ambitiøs og systematisk indsats. Med planerne i hånden vil ministerierne få lettere ved at identificere besparelsespotentialerne og prioritere hvilke projekter, der skal gennemføres. Forhåbentlig kan vores indsats være med til at inspirere andre til at gøre det samme”, siger vicedirektør Stig Uffe Pedersen, Energistyrelsen.
Danmark har hidtil overopfyldt EU-kravene om energibesparelser i den statslige forvaltning med gennemførte energibesparelser på 39.815 MWh i 2019 (ud af et krav på 34.399 MWh i 2020). Derudover er der i resten af staten sparet 12,6 procent som følge af en national målsætning om energibesparelser på 14 procent i 2020.Ses der på besparelser i energiforbruget opgjort per årsværk og kvadratmeter er reduktionen på henholdsvis 13,6 procent og 17,5 procent.
Energieffektiviseringsplaner skal hjælpe ministerierne
Cirkulæret indeholder et nyt krav om, at alle ministerier skal udarbejde energieffektivitetsplaner, som skal beskrive hvilke tiltag, ministeriet vil tage for at spare på energien og udfase brugen af olie- og gasfyr. Planerne skal bidrage til at skabe en klar og systematisk tilgang til ministeriernes arbejde med at opfylde energisparemålene. Energieffektivitetsplanerne vil også betyde, at ministerierne vil få et samlet overblik over sin bygningsportefølje med oplysninger om bl.a. fordeling af bygningernes energimærke, energiforbrug og opvarmningsform. De første planer skal være klar i juni 2022 og derefter opdateres hvert 2. år. Energistyrelsen vil i samarbejde med ministerierne løbende følge op på planerne og de forskellige energisparetiltag heri for at blive bedre til at identificere og indfri potentialerne på tværs af staten. Energistyrelsen holder også øje med, om statens institutioner indfrier potentialet og sparemålene.
