Take back-ordninger er hjertet i cirkulært byggeri

Jo længere vi kan bruge byggeprodukter, jo mindre træk udgør de på jordens ressourcer.  Og hvis de ikke længere kan bruges som de er, er det næstbedste, at de kan genanvendes til andre formål og på den måde erstatte produktionen af nye produkter.

Hvis sidstnævnte skal kunne lade sig gøre, er der nødt til at være systemer, der sørger for at holde materialerne i brug. Et af de første led i et sådant system er take back-ordninger, hvor producenter hjemtager enten egne eller andres produkter for at anvende dem i nye. Take back-ordninger er på mange måder kernen i den cirkulære omstilling.

Virksomhedspartnerskabet Circle House Lab, hvor 120 virksomheder fra den danske byggebranche afsøger cirkulære løsninger, har derfor undersøgt, hvor langt virksomhederne i byggebranchen er kommet med at udvikle gode take back-modeller og hvordan modellerne ser ud. Undersøgelsen er netop udkommet i et såkaldt Green Paper.

Stort behov, umodne svar
Undersøgelsens hovedkonklusion er, at der pågår mange eksperimenter i byggebranchen, og mange aktører er på vej med gode modeller, understøttet af kommende lovgivning om udvidet produktansvar og bæredygtigt byggeri. Det står dog også klart, at der mangler ganske meget viden om, hvordan træ, beton og stål bedst genbruges og genanvendes, f.eks. om hvordan man kan leve op til krav om renhed i genanvendte materialer, og om hvordan virksomheder kan dokumentere og spore produkter. To forhold, som skal på plads, hvis man skal kunne benytte genanvendte materialer uden at gå på kompromis med sikkerhed, sundhed og kvalitet.

Der er således brug for mere samarbejde og mere videndeling, så både bygherrer og materialeproducenter får et bedre udgangspunkt for deres beslutninger, og så markedet for disse materialer kan modnes, hvilket der er et betydeligt behov for.

Der er desuden brug for at udvikle scenarier for, hvordan man kan udnytte brugte ressourcer på måder, så deres genbrug ikke blot fører til et træk på nye ressourcer et andet sted i produktionssystemet. Som eksempel på dette nævnes, at brugt beton i dag anvendes ved anlægning af veje. Hvis denne materialestrøm stopper, fordi man udvikler nye og mere avancerede måder at genanvende betonen på, kan konsekvensen være, at man i stedet skal hente grus i de i forvejen pressede grusgrave, hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt.

Tre typer take-back
Rapporten viser med en række velbeskrevne virksomhedscases, at forskellige virksomheder i dag har etableret vidt forskellige adgange til rest- eller brugte ressourcer. Tre hovedmodeller træder dog frem:

1. Tilbagetagning af egne produkter, hvor f.eks. bygherrer genbruger tegl, fliser, vinduer og lignende i nye byggerier, tæppevirksomheder tager egne produkter tilbage, behandler dem og bruger materialerne i nye produkter, eller anlægsprojekter genbruger jord.
2. Leverandøraftale om andres restprodukt, hvor nedrivere og bygherrer videresælger nedtagne produkter og materialer eller skrothandlere opkøber jern og andre materialer.
3. Platforme for genbrug og genanvendelse, hvor aktører sælger og formidler brugte tegl, fliser, vinduer etc, eller fra en anden branche Dansk Retursystem, der er ejet af bryggeribranchen og som både indsamler flasker mm., bearbejder dem og sælger plasten videre til omsmeltning.

I rapporten kan man således læse om gulvproducenten Tarkett, som bruger materialer fra bilindustrien og i stigende grad tjener penge på leasingmodeller. Eller om designvirksomheden Stykka, som har digitaliseret dialogen med deres producenter, hvilket vil gøre det muligt at genbruge køkkenelementer i massivt træ.

Circle House Lab Green Paper 05: Take back kan downloades her