Teknikentreprenør satser på faglighed og ordentlighed i uddannelsen

Teknikentreprenøren Poul Sejr Nielsen a/s har lige nu 37 lærlinge og har ansat en uddannelsesansvarlig på fuld tid. Entreprenøren fokuserer på at tilføre kvalitet samt bredde til uddannelsen og lægger vægt på at skabe en ’ordentligheds-kultur’ med fokus på god kundekontakt og samarbejdsadfærd.

”Kursusdagen hos Alcadon er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder med at skabe bredde i de faglige input til vores lærlinge”, fortæller Annemette Ottesen. Foto: PSN..

Den 21. december deltog 10 af Poul Sejr Nielsen a/s’ elektrikerlærlinge i en kursusdag hos udbyderen af fiber- og netværksløsninger Alcadon. Her fik de hands-on erfaringer med, hvordan man bestykker, blæser og splidser kobber- og fiberkabler, så de bliver bedre rustet til at arbejde med den kraftigt voksende netværksbranche – i hele værdikæden fra datacenteret ud til wifi-punktet i en virksomhed eller en privat bolig.

”Kursusdagen hos Alcadon er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder med at skabe bredde i de faglige input til vores lærlinge. Vores mål er, at de skal have bred indsigt i både det grundlæggende og de mange specialområder, som installationsfagene indeholder. Netværkskabler og fiber er blot ét eksempel”, fortæller Annemette Ottesen, som har haft ansvaret for uddannelsesområdet i teknikentreprenøren siden juni 2022. Hun har mange års erfaring med uddannelsesvejledning i Brøndby Kommune og undervisning på Teknisk Skole i Rødovre og tilfører derved en uddannelseskompetence til den tekniktunge entreprenørvirksomhed.

Hun fortæller, at Poul Sejr foreløbig har planer om at arbejde med temaer i 2023 på vvs-siden som affaldssortering og lagerstyring, værktøjs- og materialelære (i egen container) og rørisolering. På el-siden er der foreløbig planer om kurser i verifikation (EAFIS) og L-AUS / el-sikkerhed samt brandsikkerhed.

Poul Sejr Nielsen a/s (PSN) har samlet uddannelsen af lærlinge i PSN-akademiet, som Annemette Ottesen er ansat til at drive og udvikle. Akademiet består af et lærlingeakademi, en mentorordning samt efteruddannelse og certificering af montører og funktionæransatte. Hun arbejder på at sætte rammerne for en uddannelseskultur i virksomheden for blandt andet at give lærlingene den bedst mulige læretid. Hun fortæller, at der er stor forskel på, hvordan vvs-uddannelsen og el-uddannelsen er skruet sammen.

Ansvar og ordentlighed
Hun fremhæver, at det er vigtigt for PSN at tage ansvar for uddannelsen, så installationsvirksomheden supplerer skolernes læring bedst muligt. Det kan både være faglige områder, som skal uddybes eller understøttes af interne uddannelsesdage eller det kan være mere forretningsbetonede områder som for eksempel økonomi og kvalitetssystemer.

Læs også: Installatørpanelet om arbejdskraft - mangler og muligheder

”Vi lægger vægt på at give lærlingene en god forståelse for de forskellige roller, der er i et samarbejde med kunder og med andre faggrupper. Det er kendt viden, at samarbejde mellem forskellige faggrupper kan være udfordrende, og her vil vi gerne bidrage med gode kommunikationsevner og samarbejdsværdier. Vi fremhæver værdier som ordentlighed, ansvarlighed, troværdighed og respekt i både interne og eksterne relationer. Vi vil gerne bidrage til at højne håndværkeres generelle omdømme både blandt borgere og virksomheder og ikke mindst blandt unge, der skal vælge uddannelsesvej”.

Samarbejder med branchen
Annemette Ottesen mener, det er vigtigt at samarbejde med branchen og leverandører for at tilbyde bred inspiration og læring til lærlingene. Hun fortæller, at PSN tidligere har arrangeret uddannelsesdage sammen med Danfoss, Dansk Drikkevandskontrol og Solar.

”Vi tager blandt andet afsæt i reklamationer, når vi lægger uddannelsesplaner, men naturligvis også hvor langt lærlingene er i deres uddannelsesforløb. Der sker hele tiden nye ting i markedet og branchernes udvikling; men det er også vigtigt at være tæt på kundernes behov. Isolering af rør er et eksempel på et område, hvor standarderne har ændret sig, så det er for eksempel et fokusområde i vores uddannelsesplan”, fortæller hun.

Digitalisering og netværk
Hun peger også på digitalisering som et fokusområde i PSN-akademiet. Digitale driftsværktøjer er en del af onboarding-processen hos PSN, ligesom den digitale udvikling i styringer, teknologier og produkter er et prioritetsområde.

”Vi netværker med andre mellemstore virksomheder inden for andre fagområder for hele tiden at blive skarpere på, hvordan vi kan håndtere uddannelsesansvaret bedst muligt. Det er værdifuldt at blive klogere på, hvordan andre brancher griber udfordringerne an”, fortæller Annemette Ottesen.

Poul Sejr Nielsen a/s har vækstet kraftig de senere år ikke mindst inden for VVS Service, og virksomheden har derfor stort behov for løbende at rekruttere nye montører. Annemette Ottesen afslutter med: ”Lige nu ansætter vi cirka 10 lærlinge om året inden for både el og vvs, og vi ønsker naturligvis, at de bliver så dygtige, at de kan blive hos os efter endt uddannelse”.

Installator.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Wygwam introducerer P49 og M49 DALI-2 BMS-sensorer fra Niko

Denne artikel er del af et tema:

Tema om arbejdskraft & uddannelse februar 2023

Relateret indhold

09.05.2025Installator.dk

TEKNIQ-årsdag præget af Trump´s usikre verden

08.05.2025Odense Congress Center

Sponseret

VVS'25 sætter fokus på smarte og energieffektive løsninger

08.05.2025Installator.dk

VVS´25: Første messe-præsentation af gulvarmesystem

08.05.2025Installator.dk

Nu skal hovedstadens dygtigste håndværkersvende hyldes

08.05.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Drop PLC-korset: Din tidligere fordel er blevet en belastning

07.05.2025Installator.dk

Odsherred Forsyning lukker 1.200 kunder ud af udtrædelses-fælde

07.05.2025Installator.dk

Organisation roser ny politisk aftale

06.05.2025Avidenz A/S

Sponseret

Mere end 1700 påbud vedr. Arbejdspladsvurderingen (APV)

Jobmarked

Se alle

Vølund Varmeteknik A/S

Driftsleder søges til central rolle i Vølund Varmetekniks serviceteam

Som driftsleder hos Vølund Varmeteknik vil du få en central rolle i at sikre, at vores servicekunder får en professionel betjening. Du vil være ansvarlig for at afklare specielle og tidskrævende servicesager i samarbejde med eksterne teknikere og fungere som kompetenceansvarlig for disse teknikere.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

AG ELECTRIC A/S

AG Electric A/S søger ambitiøs køletekniker/overmontør

Vores hidtidige leder af vores køleafdeling er blevet ansat hos en af grossisterne i branchen, og vi søger derfor en afløser for ham.

Område

Syddanmark

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Jarnved K/S (Svanholm Gods)

VVS´ER SØGES TIL SVANHOLM GODS

Vil du arbejde med bæredygtige projekter og vedligehold på et af Danmarks kendteste godser?

Område

Sjælland

Ansøgningsfrist

18.05.2025

DR

Tekniker til DR Ejendomme & Service i Aarhus

I DR er vi lige nu på udkig efter en tekniker, der har lyst til at arbejde med drift og vedligehold af DRs bygning i Aarhus. Huset rummer mange spændende aktiviteter, og du vil som tekniker få mulighed for faglig udvikling og en varierende hverdag, hvor du vil prøve kræfter med omfattende teknik, herunder ventilation, køl, CTS, elforsyning, generatorer og UPS-anlæg.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

25.05.2025

Vølund Varmeteknik A/S

Bliv Projektansvarlig for fjernvarme

Vølund Varmeteknik A/S står foran en spændende rejse ind på fjernvarmemarkedet og søger nu en teknisk stærk og kommercielt tænkende Projektansvarlig.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

31.05.2025

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle