Tekniq og Arbejdsgiverne planlægger fusion

Bestyrelserne i Arbejdsgiverne og Tekniq har givet grønt lys til, at de to organisationer undersøger mulighederne for at fusionere.

Både Tekniq og Arbejdsgiverne håber på at have det endelige beslutningsoplæg om fusionen klar inden nytår. Arkivfoto. .

Tekniq og Arbejdsgiverne har indledt en proces, der kan føre til en fusion mellem de to branche- og arbejdsgiverorganisationer. Tilsammen repræsenterer de to organisationer 4.700 virksomheder med omkring 52.600 medarbejdere.

Formålet med fusionen er at øge organisationernes politiske indflydelse og at styrke medlemsservicen.

"Vi repræsenterer en vigtig del af dansk erhvervsliv og vil stå endnu stærkere ved at tale med én stemme. De to organisationers medlemsvirksomheder efterspørger de samme ydelser, og jeg er ikke i tvivl om, at en fælles organisation vil levere mere for pengene", siger Henrik Fugmann, formand for Tekniq.

Fælles for de to organisationers virksomheder er, at de udvikler og udfører tekniske løsninger. Det vil sige installationer i bygninger og fremstilling af tekniske produkter, der bruges i byggeriet og industrien. Desuden er der oftest tale om ordreproduktion og skræddersyede løsninger.

"Vi har mange fælles dagsordner lige fra indsatsen mod administrative byrder til større fleksibilitet i ansættelsesforhold. Og vi er alle afhængige af faglært arbejdskraft og af stærke og attraktive erhvervsuddannelser. Samtidig vil vi kunne yde et endnu højere serviceniveau til medlemsvirksomhederne i alle vores brancher”, siger Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne.

Det er de to organisationers øverste myndigheder, der skal træffe den endelige beslutning om en fusion. Hos Arbejdsgiverne skal det foregå på generalforsamlingen og hos Tekniq ved en urafstemning. Der er endnu ikke sat dato på, men begge organisationer håber på at have det endelige beslutningsoplæg klar inden nytår.

- JKK

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle