Tekniq: Positivt med en teknologineutral udbudspolitik

I et nyt forslag lægger Energikommissionen op til en mere teknologineutral udbudspolitik. Den udmelding modtages positivt hos Tekniq, der mener, at forslaget kan sikre mest mulig grøn omstilling for pengene.

Ifølge Simon O. Rasmussen bliver man nødt til at skrue op for energieffektiviseringerne, hvis Danmark vil være fossilfrit i 2025. Foto: Tekniq.

I et forslag fra Energikommissionen er der lagt op til en mere teknologineutral udbudspolitik. Ifølge Simon O. Rasmussen, der er underdirektør i Tekniq, er det sød musik i brancheorganisationens ører.

Læs også: Tekniq: Overenskomst giver arbejdsro

Hos Tekniq er man nemlig enig i, at det fremover skal være markedsudviklingen, der skal bestemme, om det skal være sol, vind eller biomasse, der leverer energi til den grønne omstilling, og ikke det politiske flertal:

”Hidtil har vi oplevet, at ikke mindst solcelleteknologien har tabt kampen om støttekronerne og derfor har haft svært ved at opnå fodfæste på det danske marked – selvom det er en både billig og effektiv måde at producere energi på” siger Simon O. Rasmussen og foreslår, at man med en indførelse af lige vilkår for de forskellige teknologier kan sikre mest mulig grøn omstilling for pengene.

Prioritering af energibesparelser
I Energikommissionens rapport bliver det desuden foreslået, at energibesparelser skal prioriteres, hvor det er billigere at spare el end at producere mere af den.

Ifølge Simon O. Rasmussen er det oplagt, at det kommer til at ske inden for boligområdet, da bygningsmassen i dag står for 40 procent af det samlede energiforbrug:

”Så hvis regeringens mål om et fossilfrit Danmark i 2050 skal opfyldes, bliver vi nødt til at skrue op for energieffektiviseringerne”, siger han.

Læs også: Tekniq efterlyser bedre kontrol i Energispareordningen

Derudover er man hos Tekniq grundlæggende enige i, at støtten til vedvarende energi over tid bør udfases som led i en omkostningseffektiv, grøn omstilling, men at støtten til boligejerne er afgørende for deres beslutning om energirenovering.

Derfor foreslår brancheorganisationen gennemskuelige og langsigtede støtteordninger, der har til formål at fastholde den nødvendige mængde energirenoveringer i bygningsmassen på en omkostningseffektiv måde.

- EL

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Tilføj Bluetooth®-tryk til dine 230V ON/OFF sensorer - helt uden udskiftning!

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Relateret indhold

12.12.2025Installator.dk

Fire stærke lysprojekter nomineret til Den Danske Lyspris 2025

11.12.2025Installator.dk

AI giver installationsvirksomhed fuldt overblik over CO2-aftryk

11.12.2025Inspectly ApS

Sponseret

Case: Sådan sparede Kemp & Lauritzen en fuldtidsstilling 📲

11.12.2025Installator.dk

Koble udvider med østjysk elinstallatør

10.12.2025Installator.dk

3byggetilbud.dk opkøbt af nordisk kapitalfond

10.12.2025Installator.dk

Andelen af nyindregistrerede elvarebiler sætter igen rekord

09.12.2025Installator.dk

Gå ikke glip af de vigtigste opdateringer i EL, VVS og Ventilation! Tilmeld dig Installatør.dk's Nyhedsbrev

09.12.2025Solar Danmark

Sponseret

Tak til alle, der deltog i vores Blue Install Network-arrangementer rundt om i hele landet

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle