Jobopslag

Teknisk salgskonsulent til VVS-branchen - Sjælland

Vølund Varmeteknik A/S

volundvt.dk

  • info@volundvt.dk
  • 9717 2033
  • Industrivej Nord 7 b, 7400 Herning
Se profil  
Stilling: Teknisk salgskonsulent
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Region Sjælland
Oprettelses­dato: 11.04.2019
Søg job  

Hos Vølund Varmeteknik A/S er vi markedsleder inden for varmetekniske produkter. Det er vi af 2 grunde: Vi sælger markedets bedste produkter, og vi yder markedets bedste service. Vil du med på vores vækstrejse?

Du får en grundig oplæring og løbende uddannelse, så du bliver ekspert på vores produkter. Og du får frihed og ansvar til at drive vores salg på Sjælland, hvor en god kundeportefølje står klar til dig.

Kør ud hjemmefra og giv kunderne kvalitet

Du bruger din dag ude hos kunderne, som primært er VVS-installatører, men også elektrikere og kølefirmaer. Du rådgiver dem i, hvordan de bruger vores produkter, og du fortæller om de tekniske specifikationer. Det er rådgivning på højt teknisk niveau, og gennem din ærlige dialog bygger du stærke relationer med dine kunder.

Få grundig oplæring og løbende træning

Bag dig har du en stærk teknisk organisation, der har masser af knowhow og kan rådgive dig og kunderne i brugen af de enkelte produkter.

Den viden bygger vi også på dig. Vores claim er kvalitet, så når du starter får du en meget grundig oplæring, så du kommer i dybden med alle vores produkter.

Solid teknisk viden og salgserfaring

  • Du har solid teknisk indsigt – det kan være, at du har en håndværksmæssig baggrund, men du kan også have opbygget solid viden om VVS-branchen på anden vis, ligesom du meget gerne må have kendskab til salg af ventilationsprodukter.
  • Du har god erfaring med salg, og du brænder for at give kunderne en god og ærlig rådgivning
  • Du er god til at strukturere din hverdag, så du planlægger dine kundebesøg med mindst mulig spildtid
  • Og så er du målrettet og har fokus på det langsigtede mål om at levere kvalitet hver gang

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgs- og marketingchef Niels Peter Skov på 26 73 07 51.

Søg stillingen

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV mærket ”Teknisk salgskonsulent” til Niels Peter Skov på nps@volundvt.dk. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send os din ansøgning snarest ....

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere