Tekstilkanaler integreret i designet af nyt museum
Det kan være en kunst at forene ny arkitektur med historiske bygninger. Både visuelt og i forhold til indeklimaet.
Hos FLUGT museum i Danmark er dette lykkedes, hvor historie, arkitektur og kultur er forenet i en ny flot tilbygning, der er tegnet af den verdensberømte arkitektgruppe BIG – Bjarke Ingels Group.
Rammerne for det nye FLUGT museum tager afsæt i den tidligere hospitalsbygning og hvor der tidligere var syge- og operationsstuer, er der nu bygget ni store udstillingsrum fordelt på to separate bygninger. Den flotte nye tilbygning, som er designet til det tidligere sygehus, udgør i dag et samlet areal på 1.600 m2. For at samle hele bygningen arkitektonisk og historisk har arkitekten valgt at designe en tilbygning, der med en let kurvet form samler og tilføjer museet yderligere 500 m2. Tilbygningen er, ud over at forbinde de to bygninger, designet for at skabe en indbydende indgang for museets gæster med et stort glasparti fra gulv til loft, der giver en flot udsigt til et grønt gårdmiljø og skoven i baggrunden.
KE Fibertec har i tæt samarbejde med vores kunde Airteam leveret en tekstilbaseret ventilationsløsning til den nye bygning, hvor samlet 170 meter Ø100 mm tekstilkanaler sikrer et godt indeklima for de besøgende samt personalet i museets køkken. I tilbygningen er ventilationsløsningen integreret i designet af loftet, hvor tekstilkanalerne er placeret bag trækonstruktionen, så form og funktion går op i en højere enhed, uden at effekten af ventilationen mindskes.
Så trods det at man ikke kan se ventilationsløsningen, er effekten stadig høj komfort og optimalt luftskifte i rummet. Til installationen på FLUGT museet faldt valget på materialet GreenWeave, som er en ideel kvalitet til komfortmiljøer – i køkkenet i en flot lys grå farve og i tilbygningen i sort.
Kontakt os i dag på tlf. 75 36 42 00 for at høre hvordan vi kan hjælpe med dit næste ventilationsprojekt.