TEMA: Kom sikkert gennem vinteren
Inden vinteren for alvor sætter ind med frost og måske sne, er det vigtigt for sikkerheden at have styr på diverse vinterforanstaltninger. Vinterforanstaltninger er en del af arbejdsmiljøloven, da de ansatte skal sikres mod sundhedsskadelige påvirkninger fra vejret.
I den nærmeste tid har vi fokus på at beskrive nogle af de væsentlige områder at have styr på ved udendørs arbejde og kørsel.
Vinterforanstaltninger på byggepladsen
Det første område, vi fokuserer på, er byggepladsen. Her er vinterforanstaltningerne en forudsætning for at holde byggepladsen i gang hen over vinteren. Vinterens sne, slud, mørke og kulde kan nemlig let byde på uventede udfordringer på byggepladsen, men med de rette foranstaltninger behøver det ikke at være en hindring for, at byggeriet kan fortsætte, og at I kan opretholde et godt arbejdsmiljø på byggepladsen.
Vinterforanstaltningerne omfatter bl.a.:
- Lukning af bygningsåbninger, bl.a. med vintermåtter
- Opvarmningsløsninger til ufærdige byggerier
- Over- og inddækning af byggeri
- Inddækning af stilladser og arbejdsplatforme
- Overdækning af byggepladser med telte
- Snerydning, grusning og af-isning/saltning
- Udendørs orienterings- og arbejdsbelysning
- Elsikkerhed
- Beskyttelse af byggematerialer
Fokus på vinterforanstaltningerne skal allerede foregå i projekteringen, hvor den projekterende har et ansvar for, at arbejdet kan udføres forsvarligt.
Information om vinterforanstaltninger
Vil I vide mere om vinterforanstaltninger på byggepladsen, er der god inspiration at hente i branchevejledningen fra BFA Bygge & Anlæg om vinterforanstaltninger.
I er naturligvis også velkommen til at kontakte os på mail info@avidenz.dk eller telefon 66 17 34 55 for at få hjælp.