Tid til en ny tilgang til energistyring i intelligente bygninger

Intelligente bygningsautomatik kan ikke længere stå alene, lyder det fra virksomheden Schneider Electric. Tiden er inde til at implementere aktiv energistyring, og det kræver en ny, ledelsesmæssig tilgang.

Øget krav om CO2-reduktioner, grøn omstilling, decentralisering og øget digitalisering stiller nye krav til bygningsejere og brugere. Foto: Schneider Electric.

Der sker markante omvæltninger i energilandskabet i disse år. Krav om CO2-reduktioner, grøn omstilling, decentralisering og øget digitalisering er alle trends, som stiller nye krav til bygningsejere og brugere, lyder det fra virksomheden Schneider Electric, der specialiserer sig i energiudstyr og -løsninger.

Selv de bedste og mest moderne systemer til intelligent bygningsautomatik er i sig selv ikke nok til at forløse potentialet for kontante energibesparelser, CO2-reduktioner og bæredygtig drift. Det kræver også et skarpere ledelsesmæssigt fokus at nå de grønne mål.

Mere konkret mener virksomheden, at der brug for at nedbryde gamle siloer og bane vejen for et integreret beslutningsgrundlag på tværs af organisatoriske enheder. Der er også brug for at gøre energistyringen aktiv gennem øget brug af data.

Spiller problemerne videre

Et eksempel kunne være, at indkøbsafdelingen for at nå sine egne budgetmål køber de billigst mulige belysningsarmaturer. Men de billige armaturer er måske købt lidt for billigt, for hverken holdbarheden eller energieffektiviteten er god.

Det går ud over driftsafdelingen, som får ekstra arbejde og dermed ekstra udgifter til at servicere udstyret. Det går også ud over energiforbruget, så et andet sted på ledelsesgangen sidder den bæredygtigheds- og/eller CSR-ansvarlige og ærgrer sig over, at virksomheden har svært ved at komme i mål med de ønskede reduktioner af energiforbruget.

Kort sagt: Den enkelte afdeling sender problemerne videre til en anden for at nå sine egne mål. Jo, det er et tænkt eksempel – men det illustrerer tydeligt, hvordan det kan gå, hvis de enkelte afdelinger ikke arbejder sammen mod et fælles mål om at reducere energiforbruget og operere bæredygtigt og klimaansvarligt.

Fokus på pris kan koste dyrt

Schneider Electric ser også eksempler på udfordringer inden for nybyggeri og omfattende renoveringer, hvor et meget skarpt, ensidigt fokus på pris i hver enkelt underentrepris kan have utilsigtede, negative konsekvenser.

Det er normen blandt de projekter, hvor den laveste pris er afgørende for, hvem der vinder projektet. Men når garantiperioden udløber, vælger serviceorganisationen alligevel at udskifte det tekniske system.

Det er på tide at integrere og forankre alle beslutningsprocesserne, som har med energi og bæredygtighed at gøre, mener Schneider Electric. Det er på tide at gøre energistyringen aktiv ved at udnytte mulighederne for at opsamle, analysere og dele data. Åbne systemer og nye, digitale services flytter grænserne for, hvor nemt det er at gøre dataet forståeligt og brugbart, så virksomhederne kan handle ud fra dem.

-AKJ

Mere fra...

17.12.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Schneider Electric lancerer banebrydende strømbeskyttelsesteknologi til datacentre

Lille klassiker med stor betydning

13.12.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Bæredygtighed og digital transformation går hånd i hånd

10.12.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

27.11.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Grundfos skærer ned på energi og driftsomkostninger med unik teknologi fra Schneider Electric

25.11.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Nyt modul til kommunikation med Compact NSX maksimalafbrydere

22.11.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Aeven og Schneider Electrics FFR-løsning sætter nye standarder