TOPJOB S udvides med 2-leder-N-skilleklemme
Ny N-skilleklemme i WAGOs serie 2002 med tilslutninger til to ledere.
WAGO udvider sit TOPJOB S-rækkeklemmeprogram, serie 2002, med en N-skilleklemme med tilslutninger til to ledere (2,5/4 mm²) pr. klemme og med en byggebredde på 5,2 mm. Udgangskredsene for de to tilsluttede ledere forbindes med 10 x 3 mm samleskinnen via en skrueløs skydeanordning. Den nye 2-leder-N-skilleklemme supplerer 1-leder-N-skilleklemmen fra samme serie. Sammen med 3-leder-gennemgangs- og PE-klemmerne i TOPJOB S-programmet kan der gennemføres potentialfordelinger med et ekstra N-udtag.
-JR