Trykfordelingsboks sparer tid og sikrer indeklimaet
MBB-trykfordelingsboks fra Lindab har en kompakt størrelse kombineret med præcis og nem indregulering af luftmængde, som sparer tid for entreprenøren.
Lindab Ventilation lancerer den unikke MBB-trykfordelingsboks, der gør op med tidskrævende montering og indregulering af luftmængden. Samtidig tilbydes en støjsvag løsning og en præcis indregulering af luftstrømmen, der sikrer det rette indeklima.
Normalt er det tidskrævende at installere en trykfordelingsboks og efterfølgende indregulere luftmængden. Et kompakt omfang gør dog den nye MBB-boks nem at håndtere og installere for montøren, og så giver konusspjældet unikke fordele for kunden. Spjældet har nemlig en skydefunktion, der giver bedre justering og en mere præcis luftmængde fra starten. Dermed skal der ikke bruges flere dage på at regulere luftstrømmen, ligesom den præcise regulering giver det rette indeklima i rummet, forklarer salgsdirektør Puk Spencer fra Lindab Ventilation.
MBB-boksen er også med til at fremtidssikre bygningens ventilationssystem, da trykfordelingsboksens store trykkapacitet gør, at luftmængden let kan tilpasses, hvis for eksempel rummets vægge skal flyttes, eller rummet skal benyttes til et andet formål. Den nye MBB-trykfordelingsboks er en del af Lindab Ventilations komplette sortiment af ventilations- og comfortprodukter.
-JR