31.05.2022 | VENTILATION | Arbejdsredskaber
Indspark: Tyskland – nye kunder kommer til
Det tyske marked er præget af en række dygtige tyske konkurrenter samt virksomheder fra andre markeder, der ønsker at skabe sig en god position.
På trods af denne vanskelige markedssituation har Geovent opnået betydelig vækst på markedet.
Vi tilbyder vores brede sortiment af produkter til procesudsugning til installatører og forhandlere. Produkterne henvender sig til industri, autoværksteder og mange andre kundesegmenter.
Netop det brede produktsortiment gør Geovent attraktiv for installatører og forhandlere, som sætter dem i stand til at servicere en lang række af deres kunder med komplette løsninger.
Endvidere værdsætter de, at Geovent kun sælger til dem – og ikke direkte til deres kunder. En loyalitet som er et stærkt grundlag for samarbejdet.
I Tyskland er vi stærkt repræsenteret af vores lokale salgsdirektør, Klaus Schmitt, som suppleres af et stærkt internt teknisk salgsteam. Med kyndig teknisk rådgivning og støtte sikrer Klaus og salgsteamet løsninger og hurtige leverancer til kundernes tilfredshed.
På denne baggrund vælger en lang række installatører og forhandlere Geovent til. Nogle af disse kunder ønsker komplette projektløsninger på et højt teknisk niveau. I sådanne projekter indgår typisk både udsugningsarme, filtreringssystemer, ventilatorer og automatik til at styre det hele.
Geovent filterenheder GFB2 W3 er ofte oplagt til disse løsninger.
Andre kunder har brug for enkeltstående produkter, som er hurtigt omsættelige. Det kan f.eks. være transportable ventilatorer som PM-180, mindre stationære ventilatorer som MSFG-225, slangeruller med udsugningsslange til autoværksteder og udsugningsarme type ASA3 eller ESA.
Fællesnævneren for alt dette er, at vi hos Geovent står klar til at gøre vores bedste for at servicere vores tyske kunder på højt niveau – på samme måde som vi gør det for kunder i mange andre lande.