Uanset retning, virker det altid med Symbrio

En professionel it-løsning til styring af indkøb og fakturahåndtering kan gøre forskellen på succes og fiasko.

13.03.2018

Sponseret

SYMBRIO

Godt håndværk er også styr på økonomien
Installationsvirksomhed handler om godt håndværk. Men det handler også om at være tæt på tallene, at have styr på processer og ikke mindst at arbejde struktureret med økonomien. En professionel it-løsning til styring af indkøb og fakturahåndtering kan gøre forskellen på succes og fiasko.


Det er ikke nok at levere godt håndværk, når installatører skal overleve og tjene penge, mener to konsulenter fra Symbrio. Er der ikke styr på lønsomhed, likviditet og levering, så lever virksomheden ikke længe. Kender du fx jeres dækningsgrad på dine største kunder og indtjeningen på forskellige typer opgaver? Og fanger du de prisafvigelser på leverandørfakturaer, som alle installationsvirksomheder oplever hver måned? ”Det sidste kan ved en omsætning på 50 millioner om året betyde en forskel på 1 million kroner på bundlinjen”, fortæller Brian Rasmussen, partner Symbrio DK.



Symbrio er en veletableret svensk virksomhed med store markedsandele i Sverige inden for it til styring af indkøb og fakturaflow. Symbrio har besluttet nu også at tilbyde den succesfulde løsning til det danske marked – i første omgang til store og mellemstore danske installationsvirksomheder.


Tæt på tallene
”Der er meget stor forskel på, hvad de bedste og dårligste bygge- og installationsvirksomheder tjener, og vi kan se, at de virksomheder, der klarer sig bedst, er tæt på tallene. De ved for eksempel, hvor stor en andel af indkøb, der bliver foretaget online og hvor stor en andel, der foregår per telefon med en medarbejder, der efterfølgende bruger 45 minutter på selv at hente varen hos grossisten. De har også overblik over materialebehov og -priser, så de kan fakturere kunden hurtigere og derved få pengene i kassen en eller to måneder tidligere”, fortæller Per Larsen, der er den anden af de to danske partnere i Symbrio.


Per Larsen tilføjer:
”En moderne it-løsning som Symbrio skaber fokus på både arbejdsgange, indtægter og omkostninger. Kan du skabe bare én procents forbedring i dine indkøb, kan du løfte dit resultat efter skat med 75 procent eller mere”.


Små marginaler gør forskellen
De to erfarne konsulenter peger på, at det er de små marginaler, der gør forskellen på konkurs eller succes. Effektiv anvendelse af it-værktøjer og systematisk indkøb kan gøre en kæmpeforskel for en installationsvirksomhed.
”Installatører kan sætte strøm til mange manuelle arbejdsgange og derved frigøre masser af tid til at løse opgaver for kunder”, fortæller de to konsulenter og lister et par eksempler:

  • Et projekt udløser måske 150 fakturaer i slutningen af måneden. Manuel kontrol af fakturaer kræver mange timer, og ingen kan fange alle fejl. En it-løsning sikrer, at fakturakontrollen per automatik fanger alle fejl.
  • Grossisterne lancerer hyppigt nye prislister, ofte flere gange om måneden. Uden en it-løsning har installatøren ikke en chance for at fange alle prisafvigelser – hverken når leverandørfakturaen skal tjekkes, eller når kunden skal have tilbud.
  • Uden it-understøttet indkøbsstyring er det umuligt at have overblik over, om indkøbsadfærden i virksomheden er den optimale. Det kan hurtigt betyde mange tabte rabatter, forkerte priser og spild af mandetimer.
  • Genforhandling af aftaler med leverandører er mange gange lettere, hvis installatøren har alle de rette data om volumener, rabatter, priser, fejl, leveringskvalitet etc. ved hånden.
  • Løsningen er ikke kun en stor gevinst for installatørerne. Den er også en fordel for leverandører og grossister, fordi den gør projekt- og tilbudsberegningen hurtigere og nemmere - og derudover er det nemt for leverandører at sikre synliggørelsen af alternative produkter overfor kunden. 

Det er blot nogle få eksempler på fordele ved at digitalisere indkøb og fakturahåndtering. Der er store potentialer for en bedre forretning, påpeger de to konsulenter.

Sådan virker Symbrio

  • Løsningen digitaliserer hele processen med indkøb og fakturahåndtering.
  • Den er direkte integreret med virksomhedens ERP-system.
  • Giver installatøren direkte adgang til alle grossisternes priser og lagerstatus.
  • Samler alle varer og priser fra grossister og 150-200 større leverandører i ét vindue. Det giver overblik og gør søgning meget hurtigere.
  • Holder automatisk styr på rabataftaler og løbende prisjusteringer.
  • Giver ved projekter mulighed for at sammenligne priser og vælge alternative varer.
  • Alle indkøbsdata kommer ind i eget system, så virksomheden altid har overblikket.
  • Giver gode muligheder for at arbejde med at optimere arbejdsgange og adfærd – helt ned på personniveau.
  • Færre fejl, mindre spild, hurtigere leveringer, bedre likviditet og ikke mindst mere tid til kunderne.

Læs mere om Symbrios løsninger på www.symbrio.dk 

13.03.2018SYMBRIO

Sponseret

Uanset retning, virker det altid med Symbrio