24.03.2020 | Navnenyt

Unidrain styrker internationalt salg med stærk brancheprofil

Unidrains nye International Key Account Manager: Martin Kreutzfeldt

Vi styrker nu den internationale salgsindsats med tilgangen af en ny International Key Account Manager i form af 40-årige Martin Kreutzfeldt. Han kommer fra en lignende stilling hos Grohe og har over 25 års erfaring og netværk fra branchen med sig, som han nu ser frem til at få bragt i spil hos Unidrain. 

Indgående branchekendskab
- Jeg kender branchen indgående, og Unidrain er blandt de absolut førende brands, når det gælder design, kvalitet og funktionalitet. Derfor er jeg meget glad for at få muligheden for at hjælpe Unidrain med at styrke sin internationale position og komme ud og snakke med kunderne om deres projekter, siger han og fortsætter:

- Badeværelset er et af de rum, hvor folk er villige til at investere mest i høj kvalitet og flot design. Men det er samtidig et rum, hvor regler og krav fylder utroligt meget både for projekterende og udførende. Det gør, at vi skal være helt skarpe på at synliggøre den værdi, som kunderne får ud af de særlige synergier mellem de tekniske og designmæssige aspekter i Unidrains løsninger. 

Hele vejen fra montør til salgsansvarlig
Martin Kreutzfeldt blev oprindeligt uddannet vvs-montør i 1998 og har desuden gennemført uddannelse i salgsledelse. Og bortset fra en kort periode som udførende installatør har han hele karrieren været i hus hos Grohe.

- Martin har de seneste 19 år arbejdet med salg, marketing og rådgivning af både arkitekter, ingeniører, vvs-montører, entreprenører og andre aktører i byggeriet. Han kender branchen, og han kender de overvejelser, kunden går med, når badeværelset skal planlægges. Jeg er derfor helt overbevist om, at hans erfaring og viden bliver et stort aktiv for både os og kunderne, slutter Unidrains adm. direktør Henrik Handschuh af.

Privat bor Martin Kreutzfeldt på Amager i København sammen med sin kone og fire børn. I fritiden spiller han fodbold og dyrker fitness.  

Mere fra Unidrain A/S

Unidrain A/S

www.unidrain.dk

I 2003 udviklede arkitekt Claus Dyre et lineært gulvafløb til placering mod væggen, hvilket blev starten på Unidrain. Siden er der kommet adskillige produkter til, som alle har samme fokus på både funktion og design.Unidrains unikke gulvafløbssystem er på få år blevet byggebranchens foretrukne. Der findes i dag Unidrain installationer over hele verden, og Unidrain er blevet et begreb for moderne g…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere