Varme på abonnement sparer familie for cirka 5.000 kroner om året

FyrFyret har hjulpet Flemming Holmelund til en grøn og billigere varme. Han kan spare cirka 5000 kroner om året ved at skifte fra oliefyr til varmepumpe på abonnement. Og det fik Energi-, Forsynings-, og Klimaministeren til at komme på besøg.

Det gamle oliefyr er blevet skrottet til fordel for en ny varmepumpe. .

Fire kilometer uden for Bogense i grønne og landlige omgivelser bor Flemming Holmelund sammen med sin kone. Det gamle bindingsværkshus har indeholdt et oliefyr, som kostede parret mange penge i varme. Men nu er det blevet skrottet til fordel for grøn og billigere varme igennem FyrFyret.

- Det gør en kæmpe forskel for os, forklarer Flemming Holmelund.

SE VIDEOEN HER

Parret kunne ikke låne penge til en varmepumpe, så derfor blev de opmærksomme på abonnementsordningen fra FyrFyret, hvor de kun betaler en månedlig pris, og resten sørger Fyrfyret for.

- De beboere, der vælger at investere i grøn varme fra Fyrfyret, får en fast pris på deres abonnement, en fast pris på deres varme og den kender de i ti år. Det giver en enorm tryghed for brugeren, at de kender deres varmeudgifter for de næste ti år, siger Dennis Jeppesen, administrerende direktør i FyrFyret.

Installationer af energieffektive varmepumper er et naturligt led i den grønne omstilling, og FyrFyret vil gerne være med til at fremme et grønnere Danmark baseret på økonomisk sund fornuft. Det skal være attraktivt og enkelt at energioptimere, forklare Dennis Jeppesen.

Husejer kan blive boende og spare op til et nyt badeværelse

Flemming Holmelund og hans kone fik besøg af Energi-, Forsynings-, og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt, der skulle se den nye varmepumpe i brug.

- Varmepumpen ser jeg som et attraktivt alternativ til oliefyret, forklarede ministeren.  

- Vi gør jo noget hele tiden for at udbrede den grønne omstilling. Vi har et mål om, at i 2030 skal mindst 50 procent af det samlede energibehov være baseret på vedvarende energi, og der er det da i højeste grad vigtigt, at vi kommer i gang med opvarmningsområdet, sagde Lars Chr. Lilleholt.

Flemming Holmelund forklarede ministeren, at den nye varme havde haft en særlig betydning for dem.

- Det betyder, at vi kan blive boende her. Varmen fra oliefyret var for dyr, så alternativet havde været, at vi skulle flytte til noget andet.

Og allerede nu ved Flemming Holmelund, hvad de store besparelser skal bruges på.

- Om seks år har vi sparet nok sammen til at kunne lave et nyt badeværelse – bare ved at skifte vores varmekilde ud. Det er helt fantastisk, siger han.  

 LÆS MERE OM FYR FYRET HER

Mere fra...

14.11.2024Solar Danmark

Sponseret

Mød dine kollegaer i branchen til en gratis netværksdag

06.11.2024Solar Danmark

Sponseret

Ny AI-assistent skal lette hverdagen for Solars kunder

07.10.2024Solar Danmark

Sponseret

Solar leverer CO2e-tal om transport til kunder

08.07.2024Solar Danmark

Sponseret

Solar i strategisk samarbejde med Emaldo®

29.04.2024Solar Danmark

Sponseret

Solar er klar til at rådgive kunder om tsunami af nye regler om bæredygtighed

11.03.2024Solar Danmark

Sponseret

Bæredygtighedschef skal sætte turbo på den grønne omstilling i Solar Danmark